FCK's onde cirkel skal brydes

- Vi kender ikke så meget til Ludogorets, men til februar skal vi nok være velforberedte på, hvem vi møder, siger FCK's tekniske direktør, Johan Lange

Det er fjerde gang FC København skal spille europæisk efter vinterpausen. Men de tre foregående tilfælde er det ikke gået så godt. FCK er røget ud mod Marseille, Manchester City og Chelsea.

Nu skal fjerde gang være lykkes gang for de danske mestre, der gerne vil prøve at komme en runde videre i foråret på den europæiske scene.

De bulgarske mestre fra Ludogorets bliver forhindringen på vejen mod målet for FCK.

Et bulgarsk mesterhold, der er suveræne i den hjemlige liga og samtidig har spillet Champions League gruppespil to af de sidste tre sæsoner.

- Vi har respekt for de resultater Ludogorets har skabt. De sendte de tjekkiske mestre fra Viktoria Plzén ud, lige som de sluttede foran Basel og spillede 2-2 mod Paris Saint-Germain. Det er et hold med stor kvalitet, siger FC Københavns tekniske direktør, Johan Lange.

Skal ned at se dem 
Han uddyber om den kommende modstander:

- Vi har ikke nærstuderet dem endnu, men vi ved, at de har mange brasilianske spillere på de offensive positioner, påpeger han.

Det glæder FCK-lejren, at det bliver en kamp mod en modstander, hvor der bliver lige forberedelsesvilkår. Ludogorets spiller onsdag den sidste kamp inden juleferien og begynder først forårssæsonen 5. februar.

- På den måde kan man godt sammenligne vores forudsætninger, når vi mødes. Det er i hvert fald bedre end at møde en modstander, der ikke holder vinterpause, påpeger Johan Lange.

Lige nu står Johan Lange og trænerstaben i FCK på rimelig bar bund om Ludogorets styrker og svagheder før de to kampe 16. og 23. februar.

- Jeg har ikke set deres kampe i Champions League, men jeg kan love for vi vil være velforberedte, når vi møder dem. Vi skal naturligvis også se dem live, før vi møder dem, påpeger Johan Lange. Han bliver manden, der rejser til Bulgarien for at nærstudere styrker og svagheder hos de bulgarske mestre.

- Jeg tror det bliver to meget lige kampe. Det er 50-50, hvem der kommer videre til næste runde, vurderer han.

Europa League Ærgrelse i Bulgarien: FCK en skidt lodtrækning

Europa League Hvem er Ludogorets? Bliv klogere på FCK's Europa League-modstander

FC København Undgik de store: Her er FC Københavns EL-modstander

Efter torsdagens kampe i Europa League er alle 32 hold til turneringens 16.-delsfinaler fundet.

Fra Champions League
FC København
Besiktas
Legia Warszawa
Ludogorets
Lyon
Borussia Mönchengladbach
Rostov
Tottenham

Fra Europa League
Osmanlispor
Villarreal
Fiorentina
Paok
Shakhtar Donetsk
Gent
Fenerbahce
Manchester United
Apoel
Olympiakos
St. Etienne
Anderlecht
Zenit
AZ Alkmaar
Roma
Astra
Athletic Bilbao
Genk
Ajax
Celta Vigo
Schalke 04
Krasnodar
Sparta Prag
Hapoel Beer Sheva

0 kommentarer
Vis kommentarer