Annonce:
Annonce:

FCM rystet: Uforberedt på voldsorgie

Aggressionen hos de mange hollændere omkring MCH Arena kom bag på FC Midtjylland, da opgøret mod Feyenoord endte i tilskuerkaos og storm på portene

De hollandske fans eskorteres væk fra stadion. Foto: Claus Bonnerup
De hollandske fans eskorteres væk fra stadion. Foto: Claus Bonnerup
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Europa League

FC Midtjylland er rystet efter mødet med Feyenoords aggressive fans i forbindelse med aftenens Europa League-møde med Feyenoord.

De hollandske gæster afviser ethvert ansvar for de omkring 1000 fans, der opholdt sig uden for det dedikerede udebaneafsnit, og mener, det er FC Midtjylland og politiets ansvar, at indgangene ikke var sikret tilstrækkeligt.

Klubben har udtrykkeligt opfordret sine tilhængere uden billet om at blive væk fra kampen.

Det fremgår af udsagn fra klubbens presseofficer i mixed zone, hvor Feyenoord afviser at kommentere på balladen, da klubbens tilhængere med billet til udebaneafsnittet ikke skabte problemer.

Derfor er det FC Midtjyllands kampansvarlige, Preben Rokkjær, der må forklare miseren efter kampen.

- Hvordan kan det her ske?

Annonce:

- Først og fremmest har vi opgraderet med dobbelt så mange sikkerhedsvagter, som vi normalt har til et lokalopgør mod Viborg. Vi har haft en supergod dialog med Feyenoord og politiet.

Artiklen fortsætter under billederne ...

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
 

 - Det, vi ikke havde forberedt os på, var, at der var en stor mængde voldsparate hollændere på stadion i aften. Vi havde sikret os ved, at der ikke var solgt billetter uden for udebaneafsnittet til andet end danske kreditkort.

- Hollænderne har fået fat i dem ved at få fat i en dansker, som så har købt billetten for dem. Det er svært at gardere sig mod.

- Så sker der yderligere det, at de stormer vores indgange. De stormer flere indgange og kommer ind på afsnittene på den måde. Vi har ikke mulighed for at stoppe dem udenfor.

- Alt i alt havde vi forberedt os så godt, som vi kunne. Men lige meget hvad vil jeg bare sige ... så er det bare voldsomt. Det er voldsomt, at et hold som Feyenoord kan komme til Danmark med deres fans og opføre sig på den måde. Det er voldsomt.

Annonce:

- Feyenoord siger, at de tager ansvaret for de 700, der står i udebaneafsnittet. Dem på resten af stadion er hjemmeholdets ansvar. Hvad siger du til det?

- Det er meget muligt ... i sidste ende er det tilskuernes eget ansvar. Jeg kan kun gentage. Vi har kun taget imod danske kreditkort. Når de stormer indgangene, så er der en grænse for, hvor vi bukker under. Vi er i klart mindretal derude, selvom vi føler, at vi har forberedt os godt.

Aben sidder kun ét sted
- På et tidspunkt sker der noget i den ene ende af stadion, så bliver vi nødt til at trække folk derned, og så bliver der crashet i den anden ende.

- Da jeg kommer frem til stadion, går der allerede historier om, at hollændere har gået rundt og spurgt efter billetter. Er de historier også kommet frem til jer?

- Vi hører om, at der er nogen, der forsøger at købe billetter. Vi har ingen muligheder for at vide, hvor mange der er blevet solgt på den måde.

- Hvor skal vi sætte aben?

- Den abe sidder kun et sted. Det er hos de hollandske tilskuere. Ikke andre steder.

Annonce:

- I vidste allerede inden kampen, at der var 2000 hollændere i byen. Har I været godt nok garderet ved indgangene?

- Jeg har ikke hørt tallet 2000.

- Det blev sagt af jeres kommercielle direktør Jacob Jørgensen i VIP-loungen?

- Jeg har ikke hørt tallet 2000. Jeg ved, at der var flere, end der havde billetter, men vi havde en forventning om, at de ville blive oppe i byen og se kampen på barer. Ja, der er nogle, der har fået fat i billetter, men vi har garderet os så meget, som vi overhovedet kunne.

Der var også gang i den ude foran barerne i Herning efter kampen. Foto: Claus Bonnerup
Der var også gang i den ude foran barerne i Herning efter kampen. Foto: Claus Bonnerup

- Vi har haft samarbejdet med politiet. Vi har samarbejdet med Feyenoord. Vi har købt dobbelt op på bemanding. Det var den største sikkerhedsmæssige opgave, som vi har påtaget os her. Jeg må bare sige, at vi er en fodboldklub, ikke en forsvarshær.

- I har jo set de seneste uger, at det her også sker i dansk fodbold.

Annonce:

- Ikke i denne størrelsesorden. Jeg var selv dernede og se. Jeg har ikke set så mange voldsparate mennesker på et stadion før, siger Preben Rokkjær, som opsigtsvækkende nok rettede en del at skytset mod Feyenoords sponsorer, der havde fået omkring 200 VIP-billetter til langsiden - den såkaldte Faxe Kondi-tribune.

- Noget andet af det, der sker, er også, at på den ene langside er der UEFA-billetter til sponsorer. Igen er det dem, der løber ned for at angribe vores fans. Et eller andet sted er der sponsorer, der har foræret billetter væk til nogle andre mennesker eller også er  der nogle meget voldelige sponsorer i Holland.

- I står samlet en mindre gruppe inden kampstart – blandt andet UEFA-folk. Hvad bliver der diskuteret?

- Vi drøfter, hvordan vi får flyttet folk fra CC-tribunen (Endetribunen hvor FCM's fans står, red.), for det var ikke holdbart.

- Det ville været for farligt i forhold til vores egne fans dernede. Vi blev nødt til at få dem ud af stadion eller ned i den modsatte ende.

Annonce:

- Vi besluttede i samråd med UEFA, at det bedste var at flytte dem. For smed vi dem først ud af stadion, så ville der for alvor blive ballade udenfor. Så beslutningen blev, at vi flyttede dem inden for den sikkerhedszone, vi havde, og fik placeret så mange der.

- Den del lykkedes ret godt, for der var der faktisk ikke problemer. Der, hvor der opstod problemer, var på CC og Faxe Kondi-tribunerne.

- Det bliver vi lige nødt til at anholde. For mens I rykker folk ned på CC-tribunen så begynder folk fra den modsatte ende at hoppe ned på banen og løbe ned mod den modsatte ende. Så der var jo ikke helt styr på sikkerheden.

- Lige meget hvor godt du har forberedt dig, hvis der er tilstrækkeligt mange mennesker, der vil slås, så bliver det svært på et eller andet tidspunkt.

- Vi havde en opgave her på stadion, vi gerne ville løse. Vi var dobbelt så mange mennesker, som vi nogensinde har været og på et eller andet tidspunkt ...

- Jeg ved ikke, hvor mange hollændere der var, og hovedparten var parat til at komme op og slås, så bliver det en udfordring, uanset hvor velforberedte vi er.

Annonce:

- Jeg er sateme stolt at de kontrollører, vi har haft på arbejde i dag. De har gjort det supergodt, og det er ikke meningen, at man skal sætte livet på spil for arbejdet.

- Jeg er superstolt af den sikkerhedsopgave, vi har løst. Vi ville gerne, at der ikke var sket det, der skete, men der kunne være sket meget mere end det. Til sidst får vi lukket kampen godt ned.

- Var det forsvarligt?

- Ja, det synes jeg, sagde Preben Rokkjær, inden han skulle til UEFA-møde for at drøfte afviklingen af kampen.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Fik du læst?

Super Manager: Sidste chance!

Brøndby i højeste alarmberedskab

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Spar med
Elpris LIGE NU
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:

Mest læste lige nu

Kritikken af Færøerne fremtræder som hykleri, der skal dække over eget fedtspil
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: