FCM-slider: Kunne ikke have drømt om mere

Jakob Poulsen var pavestolt efter 3-1-sejren i Belgien, der sender FC Midtjylland helt til tops i Gruppe D

Jakob Poulsen havde stor andel i FCM's sejr over Club Brugge. (Foto: Zuma Press)
Jakob Poulsen havde stor andel i FCM's sejr over Club Brugge. (Foto: Zuma Press)

Der var lutter glade FCM-ansigter efter sensationen i Belgien.

Og det var da også en synligt lykkelig Jakob Poulsen, der efter 3-1-sejren på lidt underspillet jysk kunne gøre status.

- Der er okay stemning lige nu. Det var sindssygt godt – et super resultat, sagde han til Canal 9.

Se også: Sådan gør man det! Midtjysk sensation i Belgien

Resultatet betyder, at FCM nu har maksimumpoint i Gruppe D.

- Vi kunne ikke have drømt om mere. Vi er superstolte og superglade. Men vi er ikke helt i mål endnu, for vi skal videre fra denne gruppe.

Midtbaneslideren var ikke i tvivl om, at en ændring til anden halvleg gjorde udslaget for midtjyderne – selv om held også spillede en væsentlig rolle i sejren.

- Vi bliver bedre på bolden og kan holde bedre fast i den, så vi kan lægge et bedre tryk på dem. Og så får vi nogle af de standardsituationer, som vi ved, at vi er farlige på. Det fik vi også vist i dag.

Se også: Formidabelt, FCM - og Sisto!

- Og så havde vi tur i den. Det første mål bliver rettet af, og det var en andenbold ved det sidste mål. Vi var lidt heldige, men vi opsøger det også, sagde han med et smil.

5 kommentarer
Vis kommentarer