Fem års elendighed: Her er fiaskoerne, der koster Danmark

En flot AaB-indsats i Europa League kan ikke kamouflere, at de danske klub-repræsentanter i Europa i disse sæsoner leverer langt ringere end forventet

Brøndby-spillerne blev de første danskere der fik Club Brugges styrke at smage. Andrew Hjulsager og resten af holdet var skuffende nok ikke i nærheden af at true belgierne (Foto: Jens Dresling)
Brøndby-spillerne blev de første danskere der fik Club Brugges styrke at smage. Andrew Hjulsager og resten af holdet var skuffende nok ikke i nærheden af at true belgierne (Foto: Jens Dresling)

BRUGGE (Ekstra Bladet): AaB bukker og tager afsked med Europa i aften, når Club Brugge med overvældende sandsynlighed gør tingene færdig på Jan Breydel Stadion.

En skændsel af et stadion – beton og metalplader, hvor den grønne farve er grundigt falmet. Smasket sammen uden nogen sans for æstetik og plasket ned i udkanten af smukke, smukke Brugge. En af flere byer i dette område, der bliver kaldt ’Nordens Venedig,’ hvor kanalerne omkranser den smukke, gamle bydel, der stadig beskyttes af byporte som Kruispoort.

De brostensbelagte gader leder uvægerligt byens gæster til torvet Grote Markt. Og skønheden matcher fint AaB, der er ved at lukke et af de smukkere internationale kapitler i dansk fodbolds nyere historie. At eliminere Dinamo Zagreb og komme videre fra en gruppe med Dynamo Kijev og Steaua Bukarest er ganske enkelt storslået.

Så er det til at acceptere, at Brugge oven på 3-1-sejren i Aalborg bliver endestationen.

Desværre står skønheden i AaB’s præstation uden konkurrence fra de øvrige fire danske deltagere i denne sæson. Hovedparten har prydet nationen som en alt for naturtro kopi af grimme Jan Breydel Stadion.

Og det er et gennemgående træk for dansk fodbold de senere år, at holdene simpelt hen ikke leverer varen, ja reelt underpræsterer i Europa. Ekstra Bladet har sat indsatserne de seneste fem sæsoner under lup – og problemet er accelererende. Næsten halvdelen – syv af de 15 hold, der har været i aktion i Europa i de seneste tre sæsoner – har leveret forskellige grader af fiaskoer.

Konsekvenserne er mærkbare på den europæiske rangliste. Denne sæson mistede vi den direkte plads i Champions League. Efter sommerpausen har vi med fire pladser ét hold mindre med i Europa end i mange år.

FCK fik store stryg af Leverkusen. Et godt billede på Danmarks europæiske deroute (Foto: Lars Poulsen) Sport og Spil Fire udenlandske sportsjournalister: Europa griner af dansk fodbold

Den anden CL-kval.-plads er fordampet, og de danske hold er senest rykket ned i hierarkiet, så der venter for to af EL-deltagerne op mod otte kampe, før gruppespillet er nået. Det bedst stillede hold, pokalvinderen, skal gennem seks kampe. De seneste sæsoner er den danske pokalvinder trådt ind lige før gruppespillet og skulle altså kun stramme sig an gennem to opgør for at nå det Europa League-grupperne.  

UEFA har netop reformeret sit europæiske system, og det forklarer noget af forandringerne, men tag ikke fejl. Det er også et udtryk for at dansk klub fodbold lige nu rammer et lavpunkt europæisk set.

Danmark tordner ned ad ranglisterne, og indeværende sæson markerer et historisk lavpunkt ... medmindre det skal accepteres, at lande som Aserbajdsjan og Kasakhstan høster flere point. 28 lande har gjort det bedre end Danmark i Europas klubturneringer. Og selv et AaB-mirakel mod Club Brugge kommer ikke til at rokke ved det.

Se også: Nye UEFA-regler rammer danske hold

Se også: Sidste håb slukket: Dansk fodbold rasler ned

Så elendigt har det været

Ivan Runje og resten af FCN skulle bevise, hvor meget de havde lært af tæskene i Champions League, da de blev parret mod Elfsborg i Europa League-kval sæsonen efter (Foto: Tariq Mikel Khan)
Ivan Runje og resten af FCN skulle bevise, hvor meget de havde lært af tæskene i Champions League, da de blev parret mod Elfsborg i Europa League-kval sæsonen efter (Foto: Tariq Mikel Khan)

Fiaskoerne - Æv og Øvropa:

Esbjerg 2014 – Europa League-farvel mod Ruch Chorzów, Polen.

AaB 2013 – Farvel til Europa League uden at score mod Dila Gori fra Georgien.

FC Nordsjælland 2013 – Smadret af Zenit, Rusland, i CL-kval. og smed EL med 0-1 hjemme mod Elfsborg, Sverige.

AGF 2012 – De Hvide fik et tidligt mål hjemme mod Dila Gori, men endte med et beskæmmende farvel til EL-kvalen.

Brøndby 2011 – Kaos ulmede på vestegnen, da de hurtigt fik vendt sagerne hjemme og førte 4-0 i EL-kval. mod SV Ried fra Østrig. Det følgende kollaps var surrealistisk.

Se også: Dansk utilfredshed med omvej til Europa League  

Udvisningen til Morten 'Duncan' Rasmussen i hjemmekampen mod Young Boys var medvirkende til at kampen blev tabt 0-3 (Foto: Ernst van Norde)
Udvisningen til Morten 'Duncan' Rasmussen i hjemmekampen mod Young Boys var medvirkende til at kampen blev tabt 0-3 (Foto: Ernst van Norde)

Skuffelserne:

Brøndby 2014 – Ikke i nærheden af at kunne matche Club Brugge, Belgien, i EL-kval.

FC Midtjylland 2014 – Ulvene førte ude mod græske Panathinaikos i EL-kval., men tabte stort og faldt også i returkampen.

FC Nordsjælland 2012 – Begavet med en billet direkte i CL-gruppespillet, hvor mestrene i realiteten gik fra det ene kæmpe nederlag til det næste.

FC Midtjylland 2012 – Hede-knægtene fik en fordelagtig EL-lodtrækning mod Young Boys, Schweiz, men dummede sig og tabte 0-3 hjemme.

Randers FC 2010 – En fordelagtig lodtrækning parrede kronjyderne i tredje opgør mod Lausanne, Schweiz, hvor Randers måtte dukke sig trods føringer i begge opgør.

Listen omfatter alene kampe fra de seneste fem års deltagelse. Ti af 25 deltagere var i den periode leveret præstationer som må betegnes som ringere end forventet. Fem har decideret være fiaskoer.

Se også: Fodbold-Europa griner af Danmark: Respekten er væk

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere