Fem betjente på skadestuen efter voldsom ballade

Københavns Politi måtte kæmpe med både svenske og danske fans i forbindelse med kampen mellem FC København og Malmö torsdag aften

Malmø-fans skyder fyrværkeri efter politiet. Video: Kenneth Meyer

Otte anholdte og fem betjente på skadestuen.

Det er status efter den voldsomme ballade, der skæmmede Europa League-braget mellem FC København og Malmö FF både før og efter kampen.

Det fortæller vicepolitiinspektør ved Københavns Politi Lars Karlsen til Ekstra Bladet.

- Vi har fem tilskadekomne kolleger, der er tilset på skadestuen, men det er ikke alvorligt, siger han og fortæller, at betjentene måtte gøre brug af flere forskellige midler for at holde styr på fodboldbøllerne.

- Vi har anvendt en gashåndbombe før kampen, men ikke anvendt gas efter kampen. Staven er anvendt både før og efter kampen. Vi har oprettet 15-20 forhold vedrørende vold mod politiet. Det er forhold, som vi skal efterforske nu, siger Lars Karlsen.

Her slår betjente svenske fans. Video: Kenneth Meyer

Svensk ballade før kampen
Før opgøret blev fløjtet i gang var det især svenske fans, der var i karambolage med ordensmagten. Malmö FF's godt og vel 1.000 medrejsende fans startede festen på Vesterbrogade tæt på Rådhuspladsen, hvorfra de gik til Vesterport Station.

Herfra blev de kørt til Svanemøllen Station, og på marchen fra stationen til Parken angreb tilhængerne pludselig politiet.

- De løb hen i retning af uniformeret politi, og under det er der blevet kastet gas fra politiet i henhold til nødretsbestemmelserne, lød det fra Lars Karlsen.

Artiklen fortsætter under billedet..


Efter kampen måtte politiet både have fat i knipler og hunde, da maskerede danskere forsøgte at komme over til nogle svenske fans. Politiet gik imellem, og flere endte med at blive bidt af hundene.

- De trak også stavene, og hunde blev brugt defensivt til afspærring. Nogle sparkede så ud efter dem og blev bidt, lød det fra Lars Karlsen, der også kunne berette, at flere personer kastede med ting efter betjentene foran Parken.

Lars Karlsen fortæller, at uroen var spredt til forskellige steder efter kampen, men kort efter klokken 23 var der faldet ro på de fleste steder. Ifølge politiet kom det aldrig til kampe mellem de to holds fans.

Trods nederlaget til Malmö FF kunne Viktor Fischer grine i Parken. FCK er videre i Europa League, og nu håber Fischer på, at han kommer til at møde sin tidligere klub Ajax i 1/16-finalen. Foto: Lars Poulsen FC København - 12. dec. 2019 - kl. 23:00 FCK kan få storhold: - Kom bare med Ajax!

Foto: GONZALES PHOTO LASSE LAGONI/Ritzau Scanpix Sport og Spil Brøndby-fans i krig: Derfor tog de hævn

107 kommentarer
Vis kommentarer