Før FCK-brag: Grimme minder fra Brøndby

Celtic-manager Neil Lennon husker alt for godt, hvordan det gik, da han sidst mødte et dansk hold i Europa

Så du ikke første kamp? Så er der højdepunkter fra den uafgjorte kamp i Parken. Video: Discovery

GLASGOW (Ekstra Bladet): Celtic-manager Neil Lennon har ikke gode dansker minder.

Som spiller tabte han tilbage i 2006 i Champions League i Parken, og som manager blev han sendt ud af Brøndby i 2016.

Nu jagter den rødhårede skotte revanche, men han forudser ingen let torsdag aften mod FC København, selvom Celtic efter 1-1 i Parken har et rigtig godt udgangspunkt.

- Forhåbentlig gør vi arbejdet færdigt, men vi gør os ingen illusioner om, at det bliver nemt.

- Vi tager intet for givet. København gav os en virkelig hård 2. halvleg i første kamp, og vi skulle arbejde hårdt for ikke at komme baud. København er et farligt hold, sagde Lennon på onsdagens pressekonference på Celtic Park.

I den skotske storby håber de på en ny stor europæisk aften og en kvalifikation til Europa Leagues 1/8-finale.

Lennon kigger på N'Doye i første kamp. Foto: Lars Poulsen
Lennon kigger på N'Doye i første kamp. Foto: Lars Poulsen
 

Celtic er de seneste år snublet flere gange i 1/16-finalen, men har overhånden efter sidste uges uafgjorte kamp i Parken.

Men FCK har i de seneste 28 europæiske kampe maksimalt lukket et mål ind, og Lennon har forberedt sit hold på, at det kan blive en lang torsdag aften på Celtic Park.

- Ja, lød det således prompte, da Ekstra Bladet spurgte Celtic-bossen, om de skotske mestre havde trænet straffespark forud for mødet med FCK.

- Vi skal være klar på alle scenarier, sagde Lennon, der i 2016 så sit Hibernian-hold blive sendt ud på Brøndby Stadion efter straffesparkskonkurrence.

- Den kamp husker jeg godt. Vi spillede mod et rigtig godt Brøndby-hold. Pukki var med, ik’. Vi var uheldige med at tabe, og jeg håber ikke, jeg skal igennem det igen …

Celtic er modsat FC København i forrygende form og har bortset fra 1-1-kampen i København vundet samtlige opgør i 2020.

De har scoret alle deres kampe på Celtic Park i denne sæson og kan se frem til støtte for over 55.000 fans mod københavnerne.

Se også: Dansk verdensrekord

Se også: Stor hæder til Hareide: Årets træner i Danmark

Se også: Officielt: Manchester City anker dom

29 kommentarer
Vis kommentarer