Første gang i syv måneder: Skov bomber for Hoffenheim

Robert Skov scorede for første gang siden maj for Hoffenheim. Også Mads Emil Madsen kom på måltavlen i Europa

Første gang i syv måneder: Skov bomber for Hoffenheim

Robert Skov scorer sit første mål for Hoffenheim siden maj

Se Robert Skovs scoring i tv-klippet ovenfor

Landsholdsspilleren Robert Skov har haft svært ved at genfinde sin tidligere målfarlighed i tyske Hoffenheim i dette efterår.

Men torsdag aften var der opmuntring til den tidligere superligatopscorer, der scorede det ene af sit holds mål, da Hoffenheim besejrede Gent med 4-1 i Europa League.

Det var Skovs første klubmål siden maj. I mellemtiden har han nettet en enkelt gang på det danske landshold, da Danmark i oktober slog Island i Nations League.

Med til historien om måltørken hører dog, at Skov i flere kampe er startet på udskiftningsbænken eller er blevet placeret i en defensiv position som venstre back eller wingback.

I november blev han tilmed smittet med coronavirus, hvilket tvang ham til en periode i isolation.

Skovs første sæsonscoring faldt efter 26 minutter, da han blev spillet fri af en dyb stikning. Han nåede akkurat bolden før Gents målmand og kunne efter et enkelt træk sparke den i et tomt mål.

Artiklen fortsætter under billedet..

Robert Skov scorede til 2-0 i 4-1-sejren over belgiske Gent. Foto: Ralph Orlowski/Reuters
Robert Skov scorede til 2-0 i 4-1-sejren over belgiske Gent. Foto: Ralph Orlowski/Reuters

Den 24-årige dansker blev udskiftet efter en times spil af en kamp, der understregede forskellen mellem top og bund i gruppen.

Mens Hoffenheim slutter på en sikker førsteplads, må de belgiske gæster forlade turneringen uden point efter de seks indledende gruppekampe.

Også en anden tidligere Silkeborg-spiller markerede sig som europæisk målskytte.

Midtbanespilleren Mads Emil Madsen nettede for første gang siden sommerskiftet til Østrig, da han scorede for Lask Linz i en 3-1-sejr over pointløse Ludogorets fra Bulgarien.

Madsen sørgede for kampens sidste mål midt i anden halvleg, men holdets ti point rækker ikke til avancement i turneringen.

Afslører vanvittige overgreb

Stjernernes store fætter-kusine-fest

Økonomisk ekspert: Her famler Brøndby i blinde