Genrejsningen: Nu venter gruppespillet

- Vi kørte dem ud i én time og burde have ført 4-0, men kræfterne slap op, erkender Anders Christiansen, der har ryggen mod muren til returkampen

Jakob Poulsen (tv) erkender, at FCM nu er favoritter og skal indløse billet til Europa League-gruppespillet. Foto: Lars Poulsen.
Jakob Poulsen (tv) erkender, at FCM nu er favoritter og skal indløse billet til Europa League-gruppespillet. Foto: Lars Poulsen.

MALMÖ (Ekstra Bladet): FCM-træner Jess Thorup truede spillerne med at køre hjem i pausen efter en sløj indsats før pausen.

Nede 0-2 var FCM langt fra målet om et gruppespil. Spillerne blev på banen og leverede et storslået comeback mod Malmö. 2-2 var et optimalt resultat for FCM, der viste høj moral og fysisk overskud i de sidste 45 minutter.

- Nu skal vi i det gruppespil. Vi er favoritter, erkender Jakob Poulsen, der er tilfreds med moralen blandt holdkammeraterne efter pausen.

- Men mål ændrer ofte fodboldkampe. Det så vi mod Malmö, hvor vores reducering til 1-2 gav os tro og håb, forklarer Jakob Poulsen, der mener, at de danske mestre efter pausen fik bedre styr på presspillet og fik gavn af den fysiske styrke på banen.

Det skete samtidig med, at hjemmeholdet blev trætte og gik kolde.

- Det er god moral at rejse sig. Vi viste overskud og nu handler det om at gøre arbejdet færdig på torsdag, fastslår Jakob Poulsen.

 

Anders Christiansen var nedslået efter Malmö havde smidt en 2-0 føring mod FCM. - Vi kørte dem rundt i en time, men kræfterne slap op, erkendte han. Foto: Lars Poulsen.
Anders Christiansen var nedslået efter Malmö havde smidt en 2-0 føring mod FCM. - Vi kørte dem rundt i en time, men kræfterne slap op, erkendte han. Foto: Lars Poulsen.
 

 

Kørte dem rundt i en time
Anders Christiansen viste storform og var en af Malmös bedste i 2-2 opgøret mod FC Midtjylland.

Den tidligere FCN-spiller var dygtig til at finde hullerne mellem FCM-forsvaret og midtbanen. Han havde mange dueller mod Jakob Poulsen, og i en enkelt situation kom FCM-spilleren for sent, så han fik en advarsel.

Men kræfterne slap op for Malmö-spillerne. Og det ærgrede den hårdtarbejdende dansker.

- I én time kørte vi dem rundt. Vi kunne have ført 4-0 og må lære at være bedre til at lukke kampene, siger Anders Christiansen og tilføjer:

- Men vi må erkende, vi løber tør for kræfter. Det optimale er, at tingene skal fungere over 90 minutter. Nu ved vi, at vi skal ud for at score i returkampen. Vi er et bedre fodboldhold og tror på vores muligheder i returkampen, fastslår Malmö-profilen.

Returkampen spilles næste torsdag i Herning. Her kan FCM sikre sig historiens andet gruppespil.

Se også: FCM-træner i pausen: Skal vi ud i bussen for at køre hjem?

  Se også: Vildt comeback: FCM rejste sig efter håbløs halvleg

Se også: Vildt comeback: FCM rejste sig efter håbløs halvleg

2 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere