FC Københavns europæiske eventyr er i live. Og det er det i kraft af en mesterlig indsats af Karl-Johan Johnsson.
FCK-keeperen leverede flere store, afgørende redninger. Det var hans skyld, at FCK ikke var nede 0-2 efter blot tre minutters spil. Også efter pausen viste han klassen i flere situationer.
I den modsatte ende af skalaen var Bryan Oviedo, der var impliceret i skotternes føringsmål og ikke satte mange fødder rigtigt.
Se karaktererne her:
Karakterer: FC København - Celtic
Karl-Johan Johnsson
Svenskeren storspillede og var manden, der holdt FCK inde i opgøret. Han leverede mange store, afgørende redninger. En top-præstation.
Foto: Foto: FCK
Victor Nelsson
Han havde svært ved at finde fodfæste centralt med sin nye makker. Han spillede sig lidt op efter pausen, men organisationen var i perioder ikke særlig god.
Foto: Foto: FCK
Ragnar Sigurdsson
Det startede helt håbløst, da han smed en bold væk. Kom sig aldrig helt over den usikre start.
Foto: Foto: FCK
Guillermo Varela
En godkendt indsats af højrebacken, der var mere med i spillet efter pausen, hvor han også kom med i flere overlap på kanten.
Foto: Foto: FCK
Bryan Oviedo
Han satte ikke mange fødder rigtigt. Uden timing og uskarp i alle duellerne. Meget svag præstation. Udskiftet efter pausen.
Foto: Foto: FCK
Carlos Zeca
Kaptajnen kæmpede og sloges centralt. Han er en vigtig og afgørende spiller for FCK. Han fik forrest og viste store lederegenskaber, når det brændte på.
Foto: Foto: FCK
Rasmus Falk
Han havde næstsidste fod på udligningen. Som altid får du et stort løbearbejde fra ham. Men han sled også i perioder overfor de fysisk stærke skotter.
Foto: Foto: FCK
Jens Stage
Før pausen gik det for hurtigt for ham centralt. Tingene blev justeret i pausen og han spillede sig op og var mere med. Det brændte straffespark trækker ned.
Foto: Foto: FCK
Pep Biel
Meget anonym før pausen, men meget mere med i spillet i anden halvleg. En godkendt indsats af kantspilleren, der helt sikkert vil vokse i foråret.
Foto: Foto: FCK
Michael Santos
Det blev ikke hans kamp. Han havde meget svært ved at finde plads og ind i samspillet med N’Doye. Blev udskiftet efter pausen oven på meget anonym indsats.
Foto: Foto: FCK
Dame N'Doye
Han var i perioder helt væk før pausen, hvor han havde problemer overfor de fysisk stærke skotter. Men han løftede sig markant efter pausen, hvor han også udlignede.
Foto: Foto: Lars Poulsen
Ståle Solbakken
Nordmanden fik rejst sit mandskab i anden halvleg efter en håbløs første halvleg. Han kan se tilbage på et rimeligt resultat oven på en kamp, hvor FCK kunne have været nede 0-3 efter et kvarter.
Foto: Foto: FCK
Pierre Bengtsson
Han fik ikke nok spilletid til at få karakter.
Foto: Foto: FCK
Mikkel Kaufmann
Han fik ikke nok spilletid til at få karakter.
Foto: Foto: FCK
Sotirios Papagiannopoulos
Han fik ikke nok spilletid til at få karakter.
Foto: Foto: FCK
VAR-drama og brændt straffe i Parken