Hylder Lindstrøm efter Barca-brag

De tyske medier klapper af Jesper Lindstrøm efter indsatsen mod Barcelona torsdag aften

Jesper Lindstrøm jubler med målscorer Ansgar Knauff efter 1-0-målet i begyndelsen af 2. halvleg. Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters/Ritzau Scanpix
Jesper Lindstrøm jubler med målscorer Ansgar Knauff efter 1-0-målet i begyndelsen af 2. halvleg. Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters/Ritzau Scanpix
Følg Fodbold
Følg Udenlandsk fodbold
Følg Europa League

Mens landsmanden Martin Braithwaite igen så på uden en jordisk chance for spilletid for FC Barcelona, fik Jesper Lindstrøm igen-igen masser af spilletid, da Eintracht Frankurt tog imod stjernemandskabet fra Spanien.

Og Lindstrøm leverede igen en godkendt indsats i tyskernes offensiv.

Ja, mere end godkendt.

Det mener hele koret af journalister, der overværede kampen, der sluttede 1-1.

Jesper Lindstrøm spillede 73 minutter, inden han blev skiftet ud med norske Jens Petter Hauge. Den danske kantspiller havde ikke andel i det tyske mål, men hans ryk og offensive gå på-mod bliver igen noteret.

- En virkelig god indsats af danskeren, der blev ved og ved på højre kant. Godt opspil til Sow efter syv minutter - og derpå en stor chance i 47. minut. Karakter: 2,5, skriver spox.com.

Spox, Bild, Sky og alle de andre tyske medier giver karakterer ud fra den samme skala, der går fra 1-6, hvor det gradvist bliver sjovere, jo lavere karakteren er.

Lotteri
Ingen af de tyske medier går fuldstændig amok over Lindstrøms præstation - eller nogle af de andre Frankfurt-spillere. Men generelt roses holdet - og danskeren - for at byde Barcelona op til dans. Og hans forarbejde til Djibril Sows enorme chance i kampens indledning, som schweizeren katastrofalt misbrugte, fremhæves alle steder.

Ran giver ham et tretal og skriver: - Meget i aktion i 1. halvleg og gør meget godt for Frankfurts spil offensivt. Holder en god fart, også når han har sluppet bolden, og der sker altid noget, når han får bolden. Mod Barcelona var det dog ikke helt overbevisende nok.

Den er Sky ret enig i: - Forsøger sig med skud udefra, men det synes at være lotteri nogle gange. Stadig hårdtarbejdende og energisk, skriver mediet og giver trods alt den flotte karakter 2.

Bild er helt på linje karaktermæssigt og skriver: - Virkelig et godt kort i offensiven. Missede muligheden for mål efter 49 minutter.

Og Martin Braithwaite? Ham var der ikke karakterer til i denne omgang.

Mere fra Ekstra Bladet+

Det ligner endnu en katastrofe

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+