Mange danske fodboldfans - og ikke mindst dem med tilknytning til FC København - husker de skandaløse billeder af FCK's fans, der blev jagtet af hooligans fra den ukrainske klub Dnipro, da de to klubber mødtes i Champions League-kvalifikationen.
Dnipro-bøllerne tiltvang sig adgang til FCK's udebaneafsnit, men heldigvis nåede de danske fans væk i tide, da de blandt andet søgte ly i logen på stadion.
TV: Skandale i Kiev: FCK-fans jages som hunde
TV: FCK-fan: Bøller havde russiske flag
FCK-tilhængere søgte ly i logen
Se urolighederne her
Lige så heldig som FCK'erne var St. Etiennes fans ikke, da de i går gæstede Kiev, hvor Dnipros kampe bliver spillet.
Fans af den fransk fodboldklub fik regulære tæsk, da der udbrud masseslagsmål før kampen udenfor stadion. Det beretter The Guardian.
Flere Etienne-fans blev bragt til hospitalet ofre for knivstik, mens andre måtte behandles for mindre skader som følge af slag med køller. Ifølge den lokale TV-station Hromadske TV havde de franske fans - mindre kløgtigt - brændt et ukrainsk flag af inden kampen, og det var det, der fik de ukrainske fans til at gå amok.
Dnipro-fans anklager FCK'ere: I var selv ude om det
Adskillige Dnipro-fans blev efterfølgende anholdt af politiet.
- Der var et slagsmål mellem de franske og ukrainske fans i Kieb. Der var en masse sårede personer med knivsår og slag fra køller. Jeg hørte også mindst 10-12 skud blive affyret, fortæller et øjenvidne til den lokale tv-station.
Det er uvist, om balladen med deres fans får konsekvenser for Dnipro.
På banen var der heller ikke meget opmuntring for franskmændene, da St. Etienne tabte 1-0. Resultatet betyder, at Dnipro går videre fra Gruppe F, sammen med italienske Inter.