Kæmpe chance for AC: - Det har set svært ud

Andreas Christensen og Chelsea fik 1-1 ude mod Frankfurt og har et godt udgangspunkt til returmødet i EL. Den unge dansker har til gengæld udsigt til spilletid med konkurrentens skade

Av for den lede! AC saver Sebastian Rode midt over. Video: Discovery Networks Danmark

Intet er afgjort, men Chelsea virker godt på vej til en finale i Europa League efter 1-1 ude mod Eintracht Frankfurt torsdag.

Efter holdenes første semifinalekamp virkede danske Andreas Christensen da også ganske tilfreds med udsigten til returkampen i London om en uge.

- Vi er på hjemmebane, og det ser stadig godt ud. Vi ville gerne have haft en sejr, og vi havde chancerne. En sejr ville se lidt bedre ud, men vi er stadig komfortable, siger Andreas Christensen i et interview med 6'eren efter kampen.

Danskeren har fået fuld spilletid i Europa League i denne sæson, mens det blot er blevet til spilletid i syv kampe i Premier League.

Chelseas forsvarsspiller Antonio Rüdiger er dog ude med en skade i resten af sæsonen, og derfor ligner det spilletid til danskeren i de sidste kampe i ligaen.

- Jeg har været klar i hele sæsonen, og nu får jeg så min chance, så det glæder jeg mig til. I Europa League-kampene har jeg prøvet at vise træneren, at jeg stadig kan spille godt.

- Alle spillere vil gerne spille alle kampe. Der er jeg ikke anderledes, men det har set svært ud, og det har jeg måttet arbejde med, siger danskeren.

Han var tilbage på et tysk stadion, hvor han har været mange gange med Borussia Mönchengladbach, da han spillede i den tyske klub.

Den hektiske atmosfære på et fyldt stadion i Frankfurt kom derfor ikke bag på Andreas Christensen.

- Jeg har prøvet det før. Det glæder mig, at det er sådan. Det er superfedt, og det gjorde det sværere for os, siger han.

Chelseas Ruben Loftus-Cheek bed også mærke i stemningen på tilskuerpladserne, som Andreas Christensen havde forberedt ham på.

- Andreas Christensen spillede her tidligere, og han sagde, at det er et fantastisk stadion.

- Jeg var helt enig, da jeg så det. Det var en fantastisk atmosfære, og vi ser frem til at overføre det til Stamford Bridge, siger Loftus-Cheek ifølge uefa.com.

Se også: Legendarisk Barcelona-stjerne vil ikke mere

En operation i hjertet betyder ikke, at Iker Casillas er tvunget til at gå på pension, forklarer Portos læge. Foto: Alberto Lingria/Reuters/Ritzau Scanpix Intl. fodbold - 2. maj. 2019 - kl. 17:38 Dommen er kommet: Casillas kan fortsætte

Se også: Det så du ikke på tv: Baneløber med hårdt budskab

Se også: Truet af fyring: - En af de sorteste dage

4 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere