Turen fra Los Angeles til London er lidt omstændelig.
Man kan godt flyve direkte, men det tager sin tid, og så er der jetlag og markant dårligere vejr i den engelske hovedstad.
Og når det fodboldhold, man er fløjet ti timer for at se, så taber, kan det måske virke lidt sløjt alt sammen.
Tag nu Kim Kardashian.
Hun sad på Emirates Stadium i London torsdag aften. For årstiden var det sådan set fint vejr. Men ti grader og overskyet er vist ikke, hvad den 42-årige stjerne er vant til i Californien, og fodbold er død og pine ikke hendes foretrukne tidsfordriv.
Måske var det derfor, hun virkede lidt ligeglad med det, der foregik nede på græsset, og primært havde øjnene rettet mod telefonen.
Til gengæld havde hendes søn, den syvårige Saint, en fest.
Han er stor Arsenal-fan og den direkte årsag til det amerikanske besøg den aften, Arsenal valgte at ryge ud af Europa League til Sporting fra Lissabon.
Undervejs i opgøret, der røg i forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence, hvorfor Kardashian i det mindste har fået masser af fodbold for pengene, var hun naturligvis online og skrev 'send hjælp SOS' flankeret af et billede af Arsenal-merchandise.
Det er ikke mere end et par dage siden, Manchester City-manager Josep Guardiola grinende talte om Julia Roberts, efter at han og City havde banket RB Leipzig med hele 7-0.
Det kan du læse mere om her: Haaland ydmyger Leipzig og tangerer vild rekord
Og apropos Hollywood og engelsk fodbold: Ryan Reynolds' engagement i Wrexham er velkendt, ligesom Michael B. Jordan er medejer af Premier League-klubben AFC Bournemouth.
Og så tilbage til Kardashian, for det er ikke første gang, hun viser interesse for europæisk fodbold.
Flere gode fodboldhistorier
En dansk tidligere Superliga-bomber er taget til Norge og har indstillet sigtet mod ikke bare topscorerlisten, men også de flotte norske kvinder. Hør mere i 'Sladderligaen' herunder eller i din podcast-app