FC Midtjylland leverede en ny fin hjemmekamp i Europa League, hvor de kontrollerede opgøret mod Røde Stjerne, men kollektiv blunder i starten af anden halvleg blev kostbar.
Her er Ekstra Bladets vigtigste observationer fra mødet med det serbiske storhold.
LIND ELLER FORSVIND
Kære Kasper Hjulmand. Er du klar til at se på den næste unge komet til dit landshold? Så er FC Midtjyllands Victor Lind et blik værd.
Nej, så let går det selvfølgelig ikke, men lad os slå fast allerede nu. Victor Lind bliver voldsom.
Det kan godt være, at Norge har Erling Braut Haaland, men det. som den pivhurtige FC Midtjylland-angriber kommer med, er hentet fra samme krydderihylde.
En voldsom fart og en vildskab i afslutningerne, som får gummiet på målmændenes handsker til at ryge, hvis de overhovedet tør sætte nallerne på.
Bo Henriksens mod rakte ikke til at bringe unge Victor Lind fra start efter Junior Brumados skade.
Den fejl begår han ikke igen.
Victor Lind kom ind den sidste halve time og hindrede et skæbnesvangert nederlag.
Nu bliver resten af kampene i Europa League vind eller forsvind.
Vi siger Lind.
VAR DET 32 MILLIONER, HAN KOSTEDE?
Hedder han Marrony - eller er det bare slatten udkogt Makaroni?
Når FC Midtjylland stanger 32 mio. kr. ud for en brasiliansk angriber, så tillader vi at forvente, at det er typen, der kan mikse en caipirinha samtidig med at han afdribler tre-fire serbere.
De, der undrede sig over, hvorfor Marrony ikke var at finde i startopstillingen, når Junior Brumado var ude, fik vist svar på hvorfor, da brasseren først kom i kamp.
Han kunne knapt tæmme en våd toiletrulle og pasningerne havde retning mod et parallelunivers.
To måneder har han brugt på at blive spilleklar for FC Midtjylland...
Spørgsmålet er nu... kan han overhovedet mikse en caipirinha?
KARAKTERER
FC Midtjylland (3-5-2)
E. Ólafsson 4
H. Dalsgaard 2
E .Sviatchenko 5
Paulinho 4
J. Andersson 3
J-L. Caljuste (62) 1
Evander 4
R. Onyedika 4
N. Dyhr (90+2) 5
P. Sisto 4
G. Isaksen (73) 2
---
(62) V. Lind 5
(73) Marrony UB
(90+2) A. Mabil