Kjær videre i Europa League

Der var dansk deltagelse hele kampen igennem, da Fenerbahce med næb og klør fik spillet sig videre til ottendedelsfinalerne i Europa League.

Med en 2-0-sejr i bagagen fra første kamp, tydede det meste på, at Fenerbahce ville spille sejren sikkert hjem - også selvom Lokomotiv Moskva var på hjemmebane.

Hjemmeholdet gav dog naturligvis ikke ved dørene og spillede op til deres bedste for at indhente, hvad de var begud for første kamp.

Allerede efter 17 minutter havde de derfor bolden i nettet, men Alan Kasaevs afslutning blev underkendt for offside, og så var der igen brug for to mål, for at nærme sig Fenerbahce.

Det første kom sekunder før pausen, hvor Alexandr Semedov køligt bringer Moskva foran, da han opsnappede et ripost. 1-0 ved pausen.

Presset mærkede tyrkerne, der skruede op for chancerne og spillet i anden halvleg. Robin van Persie var blandt andet tæt på med et afslutning tæt forbi mål i det 60. minut.

Moskva var i det 71. minut tæt på at udligne Fenerbahces føring, men en fremragende refleks af Fabiano og et mål i det 83. minut af Mehmet Topas, sendte tyrkerne sikkert videre fra 16/1-finalerne.

Dermed kan danskerne glæde sig til meget mere Simon Kjær i Europas næstfineste klubturnering.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere