Klasseforskel - Brøndby pryglet i flovt Europa-exit

Brøndby er alt for lette at score mod – til gengæld scorede Kamil Wilczek igen og står nu med imponerende 20 mål i de seneste 21 kampe

Brøndby fik tæsk af Genk. Foto: Lars Møller
Brøndby fik tæsk af Genk. Foto: Lars Møller

BRØNDBY (Ekstra Bladet): Som så ofte før de senere år blev Brøndbys europæiske eventyr ganske kortvarigt igen i år. Det er således 13 år siden Brøndby senest var i et europæisk gruppespil.

Det blev reelt en ekspeditionssag for Genk at kvalificere sig til Europa League-gruppespillet efter 5-2 i det første opgør, vandt belgierne 4-2 i returkampen på Brøndby Stadion. Samlet vandt belgierne 9-4 og de to opgør viste klart, at Brøndby er alt for nemme at score mod på den europæiske scene.

Sejrsmålet, som Sebastien Dewaest scorede, var det bedste eksempel. Kabongo fulgte simpelthen ikke med sin modstander, der let headede bolden i mål. Kabongo var også involveret i 4-2 træfferen, da Mbwana Samatta løb fra ham over en halv banelængde.

På mange måder var der over to kampe klasseforskel på de to mandskaber.

Genk jublede fire gange på Vestegnen. Ni gange i alt. Foto: Ritzau Scanpix/Lars Møller
Genk jublede fire gange på Vestegnen. Ni gange i alt. Foto: Ritzau Scanpix/Lars Møller
 

Johan Larsson udlignede godt nok til 2-2, men lige nu er kaptajnen langt fra det niveau, vi så i sidste sæson.

Læg dertil, at Hany Mukhtar samtidig ligner en skygge af sig selv. Han var skadet i opstarten og har slet ikke ramt topniveauet her i august.

Imponerende statistik
Sportsdirektør Troels Bech bør ikke være i tvivl om næste træk. Det burde være et forsøg på at forlænge aftalen med Kamil Wilczek, der har udløb næste sommer. Mod belgierne scorede han sit mål nummer 20 i de seneste 21 kampe.

Imponerende af polakken, der som en af de få virkelig har holdt niveauet. Du ser ham måske ikke så meget i kampene, men han står altid de rigtige steder og får afsluttet fra alle mulige vinkler.

Halimi fylder kvoten op
Før opgøret mod Genk blev Besar Halimi præsteret på en toårig aftale – frem til sommeren 2020. Brøndby har efter al sandsynlighed betalt en beskeden sum for midtbanespilleren. Med tilgangen af ham har Brøndby igen fyldt udlændingekvoten op i spillertruppen.

Halimi kender spillestilen på Vestegnen og hvad der er endnu vigtigere: Hans tilstedeværelse kan måske være med til at løfte Hany Mukhtar.

Halimi og Mukhtar havde et meget tæt meget forhold i sidste sæson. Og gensynsglæden kan forhåbentligt motivere Mukhtar til at løfte sit spillemæssige niveau. Lige nu virker han langt fra topformen og uden den spilleglæde, der tidligere har kendetegnet ham.

Med ankomsten af Besar Halimi har Brøndby nu syv midtbanespillere, der kæmper om de fire pladser. Det er Josip Radosevic, Hany Mukhtar, Besar Halimi, Kasper Fisker, Lasse Vigen, Simon Tibbling og Dominik Kaiser.  

Se også: Alvorlig ulykke i Herning: Fan på hospitalet

Se også: Efter stort straffe-drama: FCK leverede overraskelsen

Se også: Efter stort straffe-drama: FCK leverede overraskelsen

1 af 5 Foto: Lars Møller/Ritzau Scanpix
2 af 5 Foto: Lars Møller/Ritzau Scanpix
3 af 5 Foto: Lars Møller/Ritzau Scanpix
4 af 5 Foto: Lars Møller/Ritzau Scanpix
5 af 5 Brøndby fik tæsk af Genk. Foto: Lars Møller
261 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere