Kom helt tæt på United-stjernerne i Herning: Sådan gør du

Det kræver snilde at bare komme til at snuppe en selfie med Manchester United-spillerne

Hvis du er i Herning, er der en chance for at få et glimt af Wayne Rooney og co. (Foto: AP)
Hvis du er i Herning, er der en chance for at få et glimt af Wayne Rooney og co. (Foto: AP)

Ikke siden Det Internationale Melodi Grand Prix blev holdt i Herning... Nå nej.... Ikke siden Helge Sanders fantasifoster af et Formel 1-løb blev kørt uden for Herning... Nå nej.

Når Manchester United indleder forberedelserne til Europa League-opgøret mod FC Midtjylland, så bliver det den største samling af internationale sportsstjerner, der har sat fod på de kanter. Det kan ikke en gang den største svømme-entusiast anfægte - selv om kortbane-EM i Boxen da var stort.

Kombinationen Premier League-stjerner og vinterferie udgør tilsammen en nærmest uimodståelig cocktail for fædre og deres fodboldtossede småfolk til at gå på jagt efter noget stjernestøv.

Men det bliver ikke let at komme i nærheden af Wayne Rooney, David de Gea eller Cameron Borthwick-Jackson for den sags skyld.

Se også: Disse ord kan udløse manager-fyring efter FCM

Wayne Rooney kommer nemlig slet ikke, og resten af premier League-stjernerne lever en afskærmet tilværelse. Når man som Wayne Rooney tjener 100 mio. kr. årligt bare for at spille fodbold... reklame-indtægterne kommer så oven i... så sigter Manchester United mest efter at beskytte sine dyre drenge som statsledere ved et topmøde.

Derfor kommer ingen Manchester United-fans, der opholder sig i Herning i disse dage til at dele hotel med stjernerne.

De Røde Djævle har besluttet sig for at bo på det centralt beliggende Hotel Eyde ved gågaden. Og når Manchester United kigger forbi, så booker de ikke enkeltværelser - de booker hele hotellet.

Se også: 'Svageste United-hold i 25 år'

Ekstra Bladet giver her de vigtigste tidspunkter og steder, hvor det bliver muligt at få et glimt af United-spillerne eller den omstridte manager Louis van Gaal,

Onsdag klokken 13:40, Karup Lufthavn

Manchester United lander efter planen i den lille Karup Lufthavn. Under tidligere besøg i Danmark har spillerne været gennem ankomsthallen - eksempelvis i Aalborg - men der er en risiko for at spillerbussen får adgang direkte til landingsbanen, så spillerne går direkte i bussen.

I lighed med FC Midtjyllands andre modstandere i Europa League, så har Manchester United valgt at bo på det centralt beliggende Hotel Eyde, der ligger lige op og ned ad gågaden. Hotellet vil være lukket for andre gæster end Manchester United-delegationen.

Det stjernespækkede United-mandskab tjekker ind på Hotel Eyde beliggende i Herning i løbet af onsdagen (Foto: Lars Nybøll)
Det stjernespækkede United-mandskab tjekker ind på Hotel Eyde beliggende i Herning i løbet af onsdagen (Foto: Lars Nybøll)
 

Onsdag klokken 18:00, Louis van Gaal pressemøde, MCH Arena

UEFA's optakt til internationale kampe følger et fast mønster, der stort set er det samme i både Europa League og Champions League. Louis van Gaal skal sammen med en spiller stille op til pressemøde dagen før kamp.

Det afholdes efter planen kllokken 18, men manageren ankommer lidt før. Det er endnu ikke klart hvilken spiller, der dukker op. I 2006 havde Alex Ferguson norske Ole Gunnar Solskjær ved sin side. Da De Røde Djævle nogle år senere var i Aalborg var spilleren John O'Shea.

Manchester Uniteds spil har ikke været imponerende i denne sæson, og Louis Van Gaal kunne godt bruge to overlegne sejre i kampene mod FC Midtjylland. (Foto: AP)
Manchester Uniteds spil har ikke været imponerende i denne sæson, og Louis Van Gaal kunne godt bruge to overlegne sejre i kampene mod FC Midtjylland. (Foto: AP)

Onsdag klokken 19:00, Manchester United træner, MCH Arena

Helt efter sædvane har udeholdet krav på at træne på kampbanen på kamptidspunktet. Spillerbussen ankommer formentlig et kvarters tid før træningen starter.

Spillerne vil være omklædt på forhånd. Der vil være opsat sikkerhedsbarrierer, så det bliver svært at komme tæt på spillerne.

I bedste fald vil der være et par meter, men hensynet til sikkerheden kan gøre at sikkerhedshegn bliver opsat i endnu større afstand. Selve træningen vil være lukket for publikum.

Wayne Rooney, Michael Carrick og Juan Mata skal hæve niveauet, hvis de planer om at gå hele vejen i Europa League. (Foto: AP)
Wayne Rooney, Michael Carrick og Juan Mata skal hæve niveauet, hvis de planer om at gå hele vejen i Europa League. (Foto: AP)
 

Torsdag, Herning

Klassik vil en spillertrup blive sendt ud på en lille gåtur i løbet af dagen for at få lidt frisk luft og strække benene. Afhængig af hvor mange Manchester United-fans, der er i Herning kan det vise sig at det bliver til en slentretur på gågaden.

Torsdag klokken 17.15, Hotel Eyde

Manchester United-spillerne går i spillerbussen

Torsdag klokken 17.30, MCH Arena

Manchester United ankommer til stadion. FC Midtjylland har skærmet af omkring indgangen, og det er kun personer med VIP-adgang til det såkaldte 'Red Carpet event,' der kommer ind i området tæt ved bussen.

Og det koster faktisk 200 kr. at komme ind der. FC Midtjylland-kræmmerne har stadig ledige pladser.

Torsdag klokken 21.30, MCH Arena

Manchester United-spillerne forlader stadion og kører direkte til Karup Lufthavn for hjemtur.

FCM-angriber Martin Pusic tror på miraklet mod Manchester United (Video: Ernst van Norde)

1 af 2 Det er altid noget ekstraordinært, når Premier League-stjernerne kommer til Danmark. Som da Cristiano Ronaldo var med United i Aalborg i 2008. Dagens United-hold er knapt så skræmmende (Foto: René Schütze)
2 af 2 Hvis du er i Herning, er der en chance for at få et glimt af Wayne Rooney og co. (Foto: AP)
12 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere