Sevilla-træner Unai Emery lovede Michael Krohn-Dehli de bedste læger og maksimal støtte efter, at danskeren torsdag aften pådrog sig en forfærdelig knæskade, da Sevilla spillede 2-2 på udebane mod ukrainske Shakhtar Donetsk i Europa League.
Og Emery holder, hvad han lover.
Klokken syv fredag morgen landede flyet med Krohn-Dehli og og resten af truppen i Sevilla, hvor Dr. Daniel Cansinos ledsagede den skadede dansker i ambulancen til hospitalet Clínica Sagrado Corazón de Sevilla. Det skriver klubben på sin hjemmeside. Her bliver Krohn-Dehli hentet i ambulance ved flyet.
Forfærdet Sevilla- træner: Krohn-Dehli får de bedste læger
Her kommer midtbanespilleren efter planen under kniven klokken 13.30 efter, at han har gennemgået forskellige præ-operative undersøgelser

De første undersøgelser tyder på, at Michael Krohn-Dehli har pådraget sig en såkaldt avulsionsfraktur, der opstår, når et knogle-fragment rives af resten af knoglen på grund af eksempelvis ledbånds- eller seneskader. Sevilla oplyser, at man vil komme med en briefing efter operationen.
Skaden opstod blot ti minutter efter, at Michael Krohn-Dehli var blevet indskiftet.
Sevilla-stjerne: Vi vil i finalen for Krohn-Dehli
Danskerens knæskal havde forskubbet sig op mod lårmusklen, og forfærdelsen var til at få øje på i ansigterne på både Krohn-Dehli og med- og modspillere, da omfanget af den hæslige skade stod klart.
- Jeg så hans knæskal komme direkte ud, lød det således fra holdkammeraten Vitolo, der efter kampen var tydeligt påvirket af sin danske kollegas skæbne.

Siden har både Unai Emery og sportsdirektør Ramón Rodríguez Verdejo lovet at gøre alt for at vinde Europa League for den skadede dansker.
- Såvel fans som spillere skal give alt på torsdag og sikre finalepladsen for Michael Krohn-Dehli, sagde han ifølge El Desmarque Sevilla efter kampen i Ukraine.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.