Lang karantæne: Udelukker storklub fra Europa

Panathinaikos kommer ikke med i den næste europæiske turnering, klubben kvalificerer sig til de næste tre år

Sidste år var der ballade under et opgør mellem PAOK og Panathinaikos, da kampen blev afbrudt efter to røde kort og en øldåse kastet i hovedet på Panathinaikos' træner. (Video: AP/SNTV)

Den græske fodboldklub Panathinaikos kommer ikke med i den næste europæiske klubturnering, som den måtte kvalificere sig til i de næste tre sæsoner.

Det Europæiske Fodboldforbund (UEFA) meddeler tirsdag på sin hjemmeside, at storklubben fra Athen bliver straffet på grund af rod med økonomien.

Panathinaikos har ifølge UEFA ikke betalt en bøde på 100.000 euro, 745.000 kroner, som UEFAs finansielle panel tidligere har stanget ud til klubben.

Klubben havde frist til 1. marts til at betale bøden, men det skete ikke, og derfor falder hammeren nu fra UEFA.

Der var ondt blod mellem klubberne, da Brøndby i 2016 mødte Panathinaikos. Foto: Lars Poulsen
Der var ondt blod mellem klubberne, da Brøndby i 2016 mødte Panathinaikos. Foto: Lars Poulsen
 

Panathinaikos skal desuden betale en bøde på 200.000 euro, 1,49 millioner kroner.

Den græske klub har døjet med økonomiske problemer i lang tid.

Sidste år blev den tidligere AaB-spiller Rasmus Thelander løst fra sin kontrakt på grund af manglende lønudbetalinger.

Panathinaikos er aktuelt placeret på ottendepladsen i den græske liga.

Klubben har 20 gange vundet det græske mesterskab, senest i 2010.

Brøndby-angribers forvandling: - Min datter hjælper mig

Godt nyt til Brøndby-fans: Græsk storklub dropper Pukki

Rygterne tager til: Her er Brøndbys Pukki-plan

De ondeste derbys: Dansker glemmer aldrig bombardementet på stadion