Dansker-klub i uhyggeligt flydrama: 'Troede løbet var kørt'

Flyturen til udekampen mod Genk i Europa League var en ubehagelig oplevelse for Malmö FF's spillere

Søren Rieks var med på den ubehagelige flyvetur. Foto: Ritzau Scanpix
Søren Rieks var med på den ubehagelige flyvetur. Foto: Ritzau Scanpix

Fodboldspillerne i den svenske klub Malmö FF var udsat for en ubehagelig episode under onsdagens flytur fra Sturup til Bruxelles, hvor holdet er fløjet til for at spille torsdagens Europa League-kamp mod Genk.

Pludselig tog det privatchartrede fly en kraftig drejning mod højre og havde kurs direkte mod jorden. Det fortæller Gorgin Shoa, der arbejder for det svenske fanpoliti og var med på turen.

- Der var helt stille, men pludselig drejede flyet kraftigt mod højre og pegede lige ned. Jeg troede, at løbet var kørt, men det gik over efter nogle sekunder.

- Kaptajnen undskyldt bagefter og sagde, at det skyldtes nogle luftstrømme fra en jumbojet, som fløj 300 meter over os, siger Gorgin Shoa til Aftonbladet.

Målmanden Johan Dahlin, der tidligere har spillet for FC Midtjylland, har flyskræk. Det hjalp onsdagens hændelse ham ikke af med.

- Nu er vi kommet frem, det er heldigt. Det var meget ubehageligt. Det var der nok flere, som syntes, selv om de ikke har flyskræk. Men nu er vi fremme, og jeg vil ikke tænke mere på det, siger han til avisen.

Forsvarsspilleren Rasmus Bengtsson nåede at tro, at flyet ville styrte ned.

- Det var nogle ret ubehagelige sekunder. Jeg tænkte, at nu er løbet kørt ... at nu lander vi lige vel hårdt, siger han til Aftonbladet.

Anfører Markus Rosenberg var mindre medtaget af episoden.

- Jeg lyttede til en podcast og mærkede dårligt nok noget. Jeg mærkede på Behrang Safari, at han blev lidt nervøs, men han er også lidt flyskræk, siger Rosenberg ifølge nyhedsbureauet TT.

Malmö har tre danske spillere i truppen. Det er kantspilleren Søren Rieks, forsvarsspilleren Lasse Nielsen og midtbanedynamoen Anders Christiansen. Sidstnævnte var udtaget til landsholdets kamp mod Wales tidligere i september.

Se også: Ny liga på vej: Kan blive røv og nøgler for danske klubber

Se også: Dansk fodbold i fare - på vej ud af store turneringer

Viktor Fischer glæder sig over, at FCK skal spille nogle fede steder i Europa League. Foto: Lars Poulsen FC København - 1. sep. 2018 - kl. 12:12 FCK-stjerne glæder sig: - Det skulle være ret voldsomt

4 kommentarer
Vis kommentarer