Midtjylland mosede mægtige Manchester

De danske mestre fra FC Midtjylland leverede overraskelsen i Herning og vandt ganske fortjent med 2-1 over Manchester United

Pione Sisto: Derfor var vi bedre end United

18. feb 19:00 FC Midtjylland - Manchester United

Europa LeagueStadion: MCH Arena, Danmark Dommer: Artur Soares Dias
FC Midtjylland
2
1
Slut
Manchester United

HERNING (Ekstra Bladet): Den midtjyske mission lykkedes, og FC Midtjylland sendte sensationelt Manchester United hjem fra Herning med et 2-1 nederlag i bagagen i torsdagens Europa League-brag.

Kampen igennem var Thorups tropper på omgangshøjde med Premier League-mandskabet, og den forskel, der burde være tydelig, ja, den var ikke til at få øje på.

United-manager Louis van Gaal havde på forhånd klaget sin nød over de mange skader i den stjernespækkede trup. 13 spillere talte hollænderen sig frem til på lazarettet. Derfor kan det ikke have været godt for hollænderens blodtryk, da målmand David de Gea måtte humpe ud fra opvarmningen. Tydeligvis ikke i stand til at spille.

Reserven, den argentinske landsholdsmålmand Sergio Romero, viste sig dog ved flere lejligheder som en god erstatning for de Gea. Blandt andet da keeperen hev en refleks frem efter 11 minutter ved kampens første reelle chance, der faldt efter en af midtjydernes frygtede hjørnespark. Kian Hansen nåede højest og headede med stor kraft mod mål fra kort afstand. Men Romero havde altså nået at varme op.

Hurtige United-kontrastød
Første halvleg var en jævnbyrdig affære, hvor man ikke kunne se, at de engelske gæster til daglig gør sig i en af verdens bedste ligaer, mens FC Midtjylland har holdt vinterferie og ikke spillet en betydende kamp på denne side af nytår.

(Foto: Lars Poulsen) FC Midtjylland - 18. feb. 2016 - kl. 20:25 Sisto-show vækker opsigt: De bøjer sig i støvet på nettet

Ulvene var farligst på dødbolde, som Louis van Gaal havde advaret sine spillere kraftigt imod, mens Manchesters chancer blev skabt på hurtige kontrastød, hvor topfarten hos Memphis Depay og Anthony Martial var udslagsgivende.

Med ti minutter tilbage af første halvleg blev rollerne byttet om. Memphis Depay fyrede et drilsk direkte frispark af sted mod mål, som Mikkel Andersen halvklarede. På forunderlig vis endte clearingen som en friløber til FCMs nye, dyre mand i front, Vaclav Kadlec. Tjekken havde dog næsten for god tid og skød lige på Sergio Romero.

Så skruede United op for tempoet igen og mindre end et minut efter Kadlecs kæmpechance lå bolden i nettet bag Mikkel Andersen. Et indlæg fra højre dumpede ned foran Memphis Depay, der fik kluntet kuglen fordi FCM-målmanden. Typisk dansk fristes man til at konkludere.

Scoringen rystede dog ikke de danske mestre, der fortsatte med at gå friskt til den store opgave. Det gav ulvepote et minut før pausen, da United-forsvaret gav plads til Pione Sisto, der kvitterede med en karakteristisk dribletur foran feltet. Den rapfodede kantspiller fandt på fornem vis plads til at afslutte helt ude ved den venstre målstolpe. Denne gang uden for Romeros rækkevidde, og midtjyderne kunne ganske fortjent gå til pausen med 1-1.

Se studiets reaktion på Sistos scoring her

Sprudlende Onuachu
Anden halvleg fortsatte som en lige affære i højt tempo. United bed først fra sig, da Jesse Lingard ramte overlæggeren efter en afslutning, der gik i en blød bue over Mikkel Andersen. Midtjyderne fik dog en endnu større mulighed efter godt en halv time, da indskiftede Paul Onuachu gik uimodståeligt op til et indlæg og headede direkte mod fjerneste krog.

Nicklas Bendtner gør i øjeblikket ikke sin situation nemmere i Wolfsburg. (Foto: All Over Press) Tysk fodbold - 18. feb. 2016 - kl. 18:18 Wolfsburg lukker i om Bendtner: Denne dag bliver I klogere

Igen diskede United-reserven, Romero, dog op med en redning, der fik de midtjyske tilskuere til i vantro at kigge en ekstra gang mod storskærmen. Jo, der var stjernestøv over Herning - leveret af en argentinsk reservemålmand og et godt spillende FCM-mandskab.

Efter 77 minutter kunne selv Sergio Romero dog ikke holde Paul Onuachu fra fadet længere. Den lange angriber sprudlede i alle spillets facetter, da han kom på banen og afløste Martin Pusic. Derfor var det heller ikke en stor overraskelse, at Onuachu bragte FCM på 2-1 efter en soloaktion, da nigerianeren tacklede sig forbi Juan Mata og afsluttede knastørt og fladt i det korte hjørne. Ikke særlig elegant, men smaskhamrende effektivt.

Ulvene formåede at holde det slagne storhold fra chancer i kampens slutfase, og dermed står de danske mestre stadig med fornuftige kort på hånden før returkampen i Manchester.

LÆS MEGET MERE OM DEN ENORME FCM-SENSATION HER:

(Foto: Lars Poulsen) FC Midtjylland - 18. feb. 2016 - kl. 20:25 Sisto-show vækker opsigt: De bøjer sig i støvet på nettet

Foto: Lars Poulsen Europa League - 18. feb. 2016 - kl. 22:05 Van Gaal tuder videre: Svært at gøre noget med 14 skader

Andre Rømer og de andre drenge fra FC Midtjylland leverede en pragtpræstation i aftenens kamp mod Van Gaals tamme Manchester United (Foto: Lars Poulsen). Europa League - 18. feb. 2016 - kl. 21:41 Kæk Rømer: Vi kan også slå United på Old Trafford

(Foto: Lars Poulsen) Europa League - 18. feb. 2016 - kl. 21:31 Se karaktererne: Disse stjerner topper i FCM-festen

Václav Kadlec på bolden foran Michael Carrick i torsdagens kamp. (Foto: Lars Poulsen) Allan Olsen - 18. feb. 2016 - kl. 21:12 Hold nu kæft, Herning. Det var kongeklasse!

Se også: Thorup efter triumf: Vi skal skabe resultatet i Manchester

Se studiets reaktioner på de to scoringer her under

 

1 af 2 
2 af 2 Pione Sisto udlignede til 1-1. Siden scorede Paul Onuachu sejrsmålet til 2-1. (Foto: Lars Poulsen)
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen