Mourinho kritiserer efter Zlatans totale målshow

Trods en 3-0-sejr og Zlatan-hattrick havde Manchester United-manageren ikke meget positivt at sige

José Mourinho var bestemt ikke tilfreds Manchester Uniteds spil torsdag aften i Europa League, selvom Zlatan leverede målshow. Foto: AP/Dave Thompson.
José Mourinho var bestemt ikke tilfreds Manchester Uniteds spil torsdag aften i Europa League, selvom Zlatan leverede målshow. Foto: AP/Dave Thompson.

16. feb 21:05 Manchester U - AS Saint Etienne

Europa LeagueStadion: Old Trafford, England Dommer: Pavel Kralovec
Manchester U
3
0
Slut
AS Saint Etienne

Manchester Uniteds manager, José Mourinho, var ikke tilfreds med sine spillere, selv om de torsdag aften slog Saint-Etienne sikkert 3-0 i Europa League.

Særligt var den portugisiske manager utilfreds med spillernes manglende tænding både før og under kampen.

- Jeg følte det med det samme i omklædningsrummet. De var for støjende, for pjattede, for afslappede, siger José Mourinho efter kampen.

Svenskeren Zlatan Ibrahimovic var kampens helt store profil, da han var manden bag alle kampens tre mål.

Men Mourinho fokuserede efter kampen ikke på svenskerens målnæse. I stedet langede han ud efter sine spillere, der ifølge manageren især spillede en dårlig første halvleg.

- Kampen begyndte, og det første, vi gjorde, var tilbagelægningen (af Eric Bailly, red.) til angriberen, der pludselig var ansigt til ansigt med Sergio (Romero, Uniteds målmand, red.), siger José Mourinho.

Portugiseren har ikke lagt skjul på, at han ville foretrække at spille i Champions League i stedet for den mindre prestigefyldte Europa League.

Det skal dog ikke være en undskyldning for at mangle tænding i kampene.

- Vi spiller ikke Champions League. Vi spiller Europa League. Det var det samme i den indledende gruppefase. Da vi havde brug for at vinde, så gjorde vi det, siger José Mourinho.

Se også: Zlat-trick! Ibrahimovic scorer på stribe

Se også: Enorm Dolberg-afbrænder: Ajax missede sejren

Se også: Frustreret FCK'er: Jeg kunne dræbe dommeren!

Se også: Ståle efter sejren: Vi har et problem!

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen