Manchester United skal spille Europa League finale mod Kasper Dolberg og Ajax.
Det står klart, efter de med nød og næppe slog Celta Vigo i semifinalen torsdag. Men avancementet betyder ikke, at Mourinho er tilfreds, og taktikken resten af sæsonen er nok næppe en, der falder i alles smag.
I sæsonens sidste Premier League-kamp imod Crystal Palace kan vi , ifølge Metro, forvente, at portugiseren vil skifte massivt ud i forhold til sammensætningen af holdet.
- Forhåbentligt har Crystal Palace ikke så meget at spille for i den sidste kamp, fordi jeg vil lave en masse ændringer. Forhåbentligt er der ikke nogen, der vil beklage sig over det, når vi nu har en finale tre dage senere, siger Mourinho.
Manchester United skal spille imod Tottenham 14. maj, Southampton 17. maj, Crystal Palace den 21. maj og Ajax den 24. maj. Det har fået deres manager, der er kendt for at skabe polemik, til at føle sig uretfærdigt behandlet.
Det har fået Jose Mourinho til at komme med bitre, undskyldende kommentarer i retning af Amsterdam forud for klubbernes opgør i Stockholm.
- Efter den her weekend har de 12 dage at forberede sig i. Vi skal spille tre kampe og har ikke ret mange spillere, lød det.
Ajax, der før sidste kamp ligger på en 2. plads i Æresdivisionen, spiller på søndag deres sidste kamp i sæsonen, hvor der stadig er mulighed for at gafle titlen.
Efterfølgende har de ni hviledage, før turen går til Sverige. I den samme periode skal Manchester United altså spille tre kampe i Premier League.
Danske Kasper Dolberg kan gøre det onde ved Mourinhos tropper. Se, hvordan han hyldes:
Alle elsker Dolberg: Se den overvældende hyldest
Wayne Rooney har ikke set så meget spilletid, som han selv ønsker - nu melder han ud omkring fremtiden: Endelig melder Wayne Rooney ud om sin fremtid
Når United skal spille finale, så bliver det uden Eric Bailly, der så rødt i de døende minutter af semifinalen: Provo-svensker hånet: Pinligt!