- Noget af det bedste nogensinde

- Vi spillede fuldstændig lige op med Manchester United i den ordinære spilletid, jeg er stolt over spillerne, siger Ståle Solbakken

Heroiske FCK nedlagt af straffe efter 120 minutter mod mægtige Manchester United. Se highlights fra kampen her

På trods af, at kvartfinalen blev endestationen for FC København, så var Ståle Solbakken rasende stolt over det, hans spillere havde præsteret på banen. Ja, han var faktisk lidt imponeret over, at FC København i hele den ordinære spilletid evnede at spille lige op med den mægtige storklub.

- Spillerne kan være stolte. Vi viste mental styrke, mod og fik lukket mange af de huller, vi vidste, Manchester United ville skabe, fordi de er så dygtige.

- Det var fuldstændig jævnbyrdigt i de første 90 minutter. Det er fortjent, United vinder til sidst, fordi Karl-Johan Johnsson leverede mange flotte redninger. Men vi havde også vores momenter, mener Ståle Solbakken, der ikke havde svært ved at placere præstationen i hierarkiet over de mange store præstationer, FCK har leveret historisk.

- Præstationen mod Manchester United er en af de bedste kampe, vi har spillet nogensinde. Man skal have med i tankerne, at mange af vores nuværende spillere aldrig tidligere har været i nærheden af at spille på sådan et niveau før, påpeger han.

Ståle Solbakken kunne smile trods nederlaget. Han mente, at FCK spillede helt lige op med Manchester United i den ordinære spilletid. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Ståle Solbakken kunne smile trods nederlaget. Han mente, at FCK spillede helt lige op med Manchester United i den ordinære spilletid. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
 

- Vi har mange unge spillere på holdet. Pep Biel, Jens Stage, Mikkel Kaufmann, Jonas Wind og Victor Nelsson er alle unge spillere, som ikke har været oppe mod den slags modstander før, pointerer han.

Ståle Solbakken og FCK-truppen holder nu en kort sommerferie. Planen var i første omgang, at truppen starter igen 20. august.

FCK-truppen flyver tirsdag retur til København.

Nu venter et nyt europæisk eventyr for FCK, der har spillet gruppespil 13 af de 14 seneste sæsoner. FCK træder ind i anden runde af Europa League-kvalifikationen.

Se også: Eminente FCK'ere tager englænderne med storm

Se også: Ståle om minister: Danmarks største fjols

Se også: Minister med kæmpe FCK-sviner

142 kommentarer
Vis kommentarer