Nu lyner Eriksen!

Christian Eriksens første Inter-mål hjalp holdet til sejr mod Ludogorets i Europa League

Så kom den! Eriksens første mål i Inter-trøjen er et skønt ét af slagsen. Video: Discovery Networks Danmark

Det har været et langt tilløb, men torsdag aften stemplede Christian Eriksen for første gang ind som målscorer for Inter.

Mens Martin Braithwaite blev præsenteret i Barcelona, indtog Eriksen omsider hovedrollen for 'Nerazurri', da han med sit første mål i den sortblå trøje sendte det italienske hold på sejrskurs, da bulgarske Ludogorets blev slået 2-0 i den første af to sekstendedelsfinaler  i Europa League.

Den danske midtbanekreatør startede inde for anden gang siden skiftet fra Tottenham, og kvitterede for Inter-træner Antonio Contes tillid med sin scoring, der faldt med cirka 20 minutter tilbage af den ordinære spilletid.

Inden 1-0-scoringen stod der som forventet Inter på det meste, men det italienske hold manglede konsekvent skarpheden, når det for gjaldt.

Det så derfor ud til, at det bulgarske hjemmehold kunne slide sig til et flot resultat mod storholdet fra Milano.

Men Christian Eriksen ville det altså anderledes. Efter et flot opspil trykkede danskeren af fra kanten af feltet. Skuddet var ikke voldsomt velplaceret, men bulgarske Plamen Illiev så ikke alt for overbevisende ud i situationen, og så kunne Eriksen lade sig fejre af holdkammeraterne.

Kort tid efter var han tæt på at blive dobbelt målscorer, da et drøn fra distancen røg på overliggeren.

Inter-dominansen fortsatte, og dybt inde i kampens overtid blev det også 2-0, da Romelu Lukaku sendte et straffespark i mål.

Dermed har Inter et godt udgangspunkt inden returkampen på San Siro i næste uge.

Se highlights fra kampen her. Video: Discovery Networks Danmark.

En beruset Celtic-fan må i Stockholm forlade SAS-flyet mod København. Privatfoto FC København - 19. feb. 2020 - kl. 19:55 Fulde Celtic-fans sat af fly mod København

Torsdag får fodbold-Danmark en forsmag på fremtiden med VAR. Foto: OLI SCARFF/Ritzau Scanpix Europa League - 17. feb. 2020 - kl. 16:45 Torsdag kommer VAR til Danmark - sådan bliver det

Se også: Hooligan amok: Tæskede løs på politiheste

Se også: Vågn nu op, FCK!

115 kommentarer
Vis kommentarer