Øv-ropa: Benhård lodtrækning for de danske klubber

FC Midtjylland skal møde enten Rangers eller Progres Niederkorn i EL-kvalifikationens tredje runde

Det er også en svær én for FC Midtjylland. Foto: Ritzau Scanpix
Det er også en svær én for FC Midtjylland. Foto: Ritzau Scanpix

FC Midtjylland får skotsk eller luxembourgsk modstand, når holdet træder ind i tredje runde af Europa League-kvalifikationen.

Det står klart efter en lodtrækning i Det Europæiske Fodboldforbunds (Uefa) hovedkvarter i schweiziske Nyon mandag. Her blev det bestemt, at FCM skal møde vinderen af to opgør mellem Rangers, der har Liverpool-legenden Steven Gerrard som manager, og Progres Niederkorn.

Ved samme lodtrækning blev det også klarlagt, hvem Esbjerg og Brøndby skal møde i tredje kvalifikationsrunde, hvis de danske klubber slår henholdsvis hviderussiske Shakhtyor Soligorsk og polske Lechia Gdansk.

Vestjyderne kan få enten italiensk eller ungarsk modstand i form af Torino eller Debrecen, mens Brøndby potentielt skal op imod portugisiske Braga.

Det bliver meget svært for Brøndby, hvis de skulle gå videre i deres opgør mod polske Lechia Gdansk. Foto: Ritzau Scanpix
Det bliver meget svært for Brøndby, hvis de skulle gå videre i deres opgør mod polske Lechia Gdansk. Foto: Ritzau Scanpix

Den tidligere FC Midtjylland-cheftræner Jess Thorup og Gent var også en del af mandagens lodtrækning.

Belgierne, der er med i Europa League-kvalifikationen, fordi ligarivalerne fra Mechelen er blevet udelukket af Uefa på grund af en sag om matchfixing, skal i første omgang møde rumænske Viitorul. Lykkes det at besejre dem, venter cypriotiske Larnaca eller bulgarske Levski Sofia for Thorup og co.

Danskerklubben Malmö FF skal møde hollandske Utrecht, der har David Jensen og Simon Makienok på lønningslisten, eller Zrinskij fra Bosnien-Hercegovina, hvis svenskerne besejrer slovenske Domzale.

De første kampe i tredje kvalifikationsrunde bliver spillet 8. august med returkampe 15. august.

Inden da skal både Esbjerg og Brøndby som sagt i aktion i anden kvalifikationsrunde. De danske hold spiller første kamp mod deres respektive modstandere på torsdag med returkamp 1. august.

Se også: Skrækmodstander kan vente på FCK

Se også: Dansk træner reddet af matchfixing

Se også: PUHA! Pinlige Brøndby tæt på katastrofen

Se også: Mike Jensen og co. får hviderussisk CL-modstand

78 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere