Pas på, Danmark! Vildt soloshow afgjorde EL-finale

Atlético Madrid vandt Europa League-finalen over Marseille på to kolde kasser fra den ombejlede, franske verdensstjerne Antoine Griezmann

Antoine Griezmann blev dobbelt målscorer, da Atlético Madrid vandt Europa League-finalen over Marseille. Foto: AP Photo/Christophe Ena
Antoine Griezmann blev dobbelt målscorer, da Atlético Madrid vandt Europa League-finalen over Marseille. Foto: AP Photo/Christophe Ena

Antoine Griezmann blev den helt store helt, da spanske Atlético Madrid onsdag aften vandt Europa League-finalen over Marseille med 3-0 i Lyon.

Den franske angriber understregede med sine to mål endnu engang sin vigtighed for madrilenerne, og det er ikke så sært, at alverdens storklubber står i kø for at købe den 27-årige målmager fri fra Atlético. Bl.a. Barcelona og Manchester United har været nævnt som nogle af de varmeste bejlere.

Griezmann nåede med sine finale-kasser op på seks scoringer i otte Europa League-kampe, og mon ikke Simon Kjær og co. får deres at se til, når Danmark og Frankrig mødes i den sidste puljekamp til VM i Rusland i næste måned…

 

Marseille var ellers det bedst hold i finalens indledning på det, der mindede om en hjemmebane i Lyon. Franskmændene var voldsomt aggressive i deres pres, og favoritterne fra Atlético blev sat under tungt pres.

Allerede efter en lille håndfuld minutter kastede presspillet en stor mulighed af sig, da to af nøglespillerne i front, Dimitri Payet og Florian Thauvin, stod bag et fransk kontraangreb. Payet fandt Valere Germain med en sublim aflevering, men angriberen missede muligheden for en chokstart.

Et chok var lige præcis hvad Marseilles midtbanemand Andre Anguissa gav fans, holdkammerater og sig selv efter 21 minutter, da camerouneren missede en simpel tæmning midt på egen banehalvdel efter en flad, ufarlig aflevering fra målmand Steve Mandanda.

Gabi opfattede lynhurtigt situationen og sendte Atléticos franske superstjerne, Antoine Griezmann, helt fri mod mål. Den chance udnyttede et af sommerens varmeste salgsobjekter naturligvis, og så var alle vi andre indlagt til at se franskmandens tåbelige Fortnite-jubeldans…

Marseilles muligheder blev bestemt ikke bedre, da VM-aktuelle Dimitiri Payet efter en god halv time måtte lade sig udskifte med en skade. Den lille franskmand forlod Stade de Lyon i tårer – velsagtens både fordi han havde kæmpet for at blive klar til finalen efter en skadespause, men også fordi Frankrigs landsholdstrup udtages torsdag.

Efter pausen fik Payet endnu en årsag til gråd, da landsmanden for modstanderholdet, Antoine Griezmann, igen understrege sin høje, høje klasse.

Koke fandt Frankrigs VM-es med en dybdepasning, og Griezmann havde is i årerne, da han med et lille, elegant chip over Steve Mandanda slukkede lyset for Marseille efter bare fire minutter af anden akt. Denne gang nåede de rød- og hvidstribede holdkammerater heldigvis at omsværme Griezmann, inden han kunne bryde ud i dans.

 

Marseille var knækket, og et comeback var aldrig rigtig tæt på, selv om indskiftede Konstantinos Mitroglou fik headet på stolpen med ti minutter igen. I stedet lukkede Gabi festen i slutminutterne og kronede en stor indsats – kun overgået af den dansende franskmand.

Dermed kunne Atlético Madrid fejre sin tredje triumf i den ’lille’ europæiske turnering, idet spanierne også vandt Europa League i 2010 og 2012.

Læs flere nyheder fra Europa League herunder:

Foto: Ritzau Scanpix Europa League - 16. maj. 2018 - kl. 14:29 Atletico må undvære Simeone i Europa League-finalen

Se også: Stjernens mystiske opførsel: - Du er den ultimative slange!

Se også: Sviner holdets største stjerne: - Det er krokodilletårer

Se også: Skrækskade før VM: Stjernen fuldstændig knust

Se også: Kontroversiel afgørelse i vild EL-semifinale

1 af 27 Foto: AP
2 af 27 Foto: AP
3 af 27 Foto: AP
4 af 27 Foto: AP
5 af 27 Foto: AP
6 af 27 Foto: AP
7 af 27 Foto: AP
8 af 27 Foto: AP
9 af 27 Foto: AP
10 af 27 Foto: AP
11 af 27 Foto: AP
12 af 27 Foto: AP
13 af 27 Foto: AP
14 af 27 Foto: AP
15 af 27 Foto: AP
16 af 27 Foto: AP
17 af 27 Foto: AP
18 af 27 Foto: AP
19 af 27 Foto: AP
20 af 27 Foto: AP
21 af 27 Foto: AP
22 af 27 Foto: AP
23 af 27 Foto: AP
24 af 27 Foto: AP
25 af 27 Foto: AP
26 af 27 Foto: AP
27 af 27 Antoine Griezmann blev dobbelt målscorer, da Atlético Madrid vandt Europa League-finalen over Marseille. Foto: AP Photo/Christophe Ena
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen