Pinligt! Fan rejser til forkert by

Der er omkring 600 kilometer mellem Frankfurt am Main og Frankfurt oder. Det lærte en Benfica-fan torsdag på den hårde måde

En enkelt Benfica-fan havde ikke gjort sit hjemmearbejde, inden han rejste mod Tyskland. Foto: RAFAEL MARCHANTE/Ritzau Scanpix
En enkelt Benfica-fan havde ikke gjort sit hjemmearbejde, inden han rejste mod Tyskland. Foto: RAFAEL MARCHANTE/Ritzau Scanpix

Der er opstået tvivl om historiens rigtighed. Ekstra Bladet beklager.

__________________________

Frankfurt er ikke bare Frankfurt.

I Tyskland findes der to byer, som ved første øjekast ser ud til at have samme navn. Det har de også. Næsten.

På grænsen til Polen ligger Frankfurt (Oder). 600 kilometer mod vest ligger Frankfurt am Main.

Bundesligaklubben Eintracht Frankfurt, som torsdag spiller Europa League kvartfinale mod Benfica, hører til i byen mod vest, og den oplysning ville en bestemt Benfica-fan nok ønske, at han havde anskaffet sig, inden han rejste ud for at støtte sin klub på udebane.

Efter at have delt et billede af sig selv på sociale medier, hvor han poserer iført Benfica-trøje og halstørklæde foran et byskilt med navnet Frankfurt, begyndte internettet at få latterkramper.

By-skiltet befinder sig nemlig ved Frankfurt (Oder).

Om den uopmærksomme fan nåede at tilbagelægge de 600 kilometer mod vest, inden kampen mellem de to mandskaber blev sat i gang, melder historien endnu intet om.

Men i en verden med Google, 4G og wifi kan det dårligt kaldes andet end ris til egen røv, når man præsterer en bommert i den størrelsesorden.

Se også: Scorede historisk hattrick: Nu vælter det ind med nøgenbilleder

Se også: Stortalent skrev historie: - Han er så vanvittigt god

Se også: Ny angriber på vej: Real har bestemt sig

34 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere