Det kan nogle gange gå lidt for stærkt, hvis man har travlt.
Det måtte Københavns Politi sande efter torsdagens Europa League-kamp mellem FC København og Celtic.
Her fik de sendt et tweet ud, som skabte stor morskab hos deres følgere på Twitter.
De skrev blandt andet: 'Det har været godt at have jer homoer i byen', da de kom til at skrive 'gays' i stedet for 'guys', som nok var den oprindelige plan.
Tweetet nåede kun at ligge online i få minutter, inden politiet fjernede det. Her havde flere dog allerede nået at gemme et billede af det.
Seks minutter efter politiets første tweet, lå et nyt tweet på deres profil, hvor teksten var blevet rettet.
Ekstra Bladet har henvendt sig til Københavns Politi, men det har endnu ikke været muligt at få en kommentar.
FCK spillede 1-1 mod Celtic efter en skidt dansk første halvleg, der dog blev vekslet til en bedre anden halvleg.
VAR blev for første gang taget i brug i Danmark, da københavnerne fik et straffe for hånd på bolden, men Jens Stage brændte, og Celtic må dermed ses som favoritter til at gå videre inden returopgøret i Skotland torsdag.
Se FCK's tifo fra kampen her:
VAR-drama og brændt straffe i Parken