PUHA! Pinlige Brøndby tæt på katastrofen

Brøndby cruisede mod avancement, men to hurtige mål var ved at koste det hele i Finland

Brøndby vaklede videre i EL-kvalifikationen. Video: Discovery Networks Danmark.

Brøndby IF havde gode kort på hånden før torsdagens returkamp mod finske FC Inter Turku. En sejr på 4-1 i det første opgør betød, at Niels Frederiksens tropper lå lunt i svinget til at booke en plads til Europa League kvalifikationens anden runde.

Norske Tobias Børkeeiet, sommerens store indkøb på Vestegnen, fik for første gang en plads blandt de 11 startende, mens Mikael Uhre erstattede anfører Kamil Wilczek som spidsangriber.

Det var finnerne, der kom bedst fra start, da de kun skulle bruge et par minutter på at teste Marvin Schwäbe. Hjemmeholdet fortsatte med at sværme omkring Brøndbys mål, men de helt store chancer udeblev.

Presset stilnede langsomt af, og det mest bemærkelsesværdige var dommerens enorme lyst til at fløjte for frispark efter alle nærkampe.

30 minutter skulle der gå, før Brøndby skabte noget, der bare mindede om en chance. Og finnerne var ikke meget bedre. På det her tidspunkt var kampen lige så brandvarm som en slukket sauna, og der blev ikke skruet mange grader op for temperaturen, før dommeren sendte de to mandskaber ind til pause.

Forfærdelige minutter
Anden halvleg startede lige så langsomt som første halvleg sluttede … lige indtil det 52. minut, hvor Turkus Niko Markkula blev sendt i dybden. Efter et par finurlige træk krøllede han bolden op målhjørnet, og så stod det 1-0 til værterne.

Med en samlet føring på 4-2 var der endnu ikke grund til panik for Brøndby, men det ændrede sig gevaldigt fire minutter senere. Brøndbys forsvar sejlede godt og grundigt, og så stod der pludselig 2-0 til Inter Turku.

Puha, Brøndby legede med ilden i Finland. Foto: Ritzau Scanpix
Puha, Brøndby legede med ilden i Finland. Foto: Ritzau Scanpix
 

Så var der ellers grund til panderynker hos Niels Frederiksen på bænken, der ikke tøvede med at smide Kamil Wilczek i aktion.  

Et mål mere til værterne ville betyde et pinligt Brøndby-exit fra Europa.

Det var de blå-gule vist også mere end klar over, og de pressede på for at få det vigtige udebanemål. Det kom også tæt på, at da Anthony Jung fik en stor chance tæt under mål. Afslutningen blev dog alt for uskarp.

Finnerne virkede trætte, men mod slutfasen fandt de alligevel lidt ekstra frem. Presset tog til, og nervøsiteten bredte sig hos danskerne. Det holdt dog hjem, og Brøndby sikrede sig pladsen i næste runde.

Det var heller ikke en tilfreds Brøndbytræner, der mødte pressen efter kampen.

– Det var tæt på en forfærdelig præstation. Det var ikke ret godt i dag. Vi manglede alt det, jeg synes vi har haft i de to første kampe. Vi manglede aggressivitet alle steder på banen og vi manglede mod på bolden. Vi spillede tilbage og tilbage og tilbage hele tiden. Det var ikke det, der var planen, siger Niels Frederiksen til Brøndbys fanmedie 3point.dk.

Se også: Brøndby-spiller som forvandlet

Se også: Voldsomt skadesramt: Superliga-klub må undvære flere profiler

Se også: Advarer Superliga-klubber: - Det er ikke tilladt

1 af 15 Foto: Roni Lehti/Ritzau Scanpix
2 af 15 Foto: Roni Lehti/Ritzau Scanpix
3 af 15 Foto: Roni Lehti/Ritzau Scanpix
4 af 15 Foto: Roni Lehti/Ritzau Scanpix
5 af 15 Foto: Roni Lehti/Ritzau Scanpix
6 af 15 Foto: Roni Lehti/Ritzau Scanpix
7 af 15 Foto: Roni Lehti/Ritzau Scanpix
8 af 15 Foto: Roni Lehti/Ritzau Scanpix
9 af 15 Foto: Roni Lehti/Ritzau Scanpix
10 af 15 Foto: Roni Lehti/Ritzau Scanpix
11 af 15 Foto: Roni Lehti/Ritzau Scanpix
12 af 15 Foto: Roni Lehti/Ritzau Scanpix
13 af 15 Foto: Roni Lehti/Ritzau Scanpix
14 af 15 Foto: Roni Lehti/Ritzau Scanpix
15 af 15 Brøndby vaklede videre i EL-kvalifikationen. Foto: Roni Lehti/Ritzau Scanpix
391 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere