Rasmus i Malmø til FCK-brag: Kan intet se på stadion

275 kroner for billetter på de øverste tribuner i Malmø giver udsigt til ingenting, fortæller FCK-fan

Fra de øverste sæder kan Rasmus Nielsen og hans venner se fem meter af banen. Privatfoto.
Fra de øverste sæder kan Rasmus Nielsen og hans venner se fem meter af banen. Privatfoto.

Har du også købt billetter til kampen, men kan intet se. Skriv til os på 1224@eb.dk eller SMS til 1224.

Torsdag aften er FCK på besøg hos rivalerne fra Malmö FF, hvor de skal forsøge at hente vigtige Europa League-point.

Fans på begge sider af stadion håber på mål i stribevis, men kommer det så vidt, er det slet ikke sikkert, at de danske FCK-fans kan se målene.

Sammen med en gruppe på cirka 20 fans er Rasmus Nielsen taget turen over Øresund for at se kampen. Men da han og hans venner fandt vej til deres pladser, blev de noget nedslåede.

- Vi kan ikke se en skid, max fem meter af banen. Hvis vi skal se hele banen, skal vi sætte os på hug. Det er et lorte stadion, fortæller den 33-årige FCK-fan til Ekstra Bladet.

Foto: EB FC København - 3. okt. 2019 - kl. 19:15 FCK-fans indtager Malmø: Anholdelser og skræmte heste

Vennerne har givet 275 kroner per billet, og medregnes turen over Sundet samt forplejning undervejs, løber det hurtigt op.

- Udebanebilletterne er jo røget væk, så der var ikke så meget at gøre end at sige ja til de billetter, vi blev tilbudt. Men det er da ikke så spændende, at vi skal bukke os ned for at se en kamp, siger Rasmus Nielsen.

Ekstra Bladet ville gerne have hørt Stadion Malmøs presseafdeling, om Rasmus Nielsen og hans venner kan forvente at få pengene for deres billetter tilbage, eller om det er normalt, at fodboldfansene skal ned på hug for at se noget, men det har ikke været muligt.

- Jeg har ingen kommentarer lige nu. Du må ringe igen efter kampen, lyder det fra Stadion Malmøs Press Officer.

Tumult i gaderne

Rasmus Nielsen og hans venner er langtfra de eneste FCK-fans, der er til stede i Malmø for at støtte de forsvarende mestre.

1353 FCK-fans er i byen, og det skabte meget tumult i gaden, da de danske fans valgte at tage en anden vej til stadion end først planlagt.

Der er i skrivende stund ingen slagsmål været, men der har været en meget intens stemning med kanonslag og romerlys, fortæller Ekstra Bladets udsendte. 

10 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere