Rødt kort, krampe og drømmemål: Lyngby sejrer i Europa

Lyngby hentede en smal hjemmesejr over walisisk hold i første kamp i kvalifikationen frem mod Europa League

Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen

Superligaholdene har stort set lige genoptaget træningen og er i gang med træningskampe frem mod sæsonstarten i midten af juli.

Alligevel var Lyngby på en vigtig international opgave torsdag aften, da den første af fire kvalifikationsrunder til Europa League blev skudt i gang.

Her tog Lyngby imod Bangor City fra Wales. De kongeblå sikrede sig et fornuftigt udgangspunkt, da det hjemme blev til en 1-0-sejr i klubbernes første opgør.

Lyngbys scoring faldt efter 13 minutter, og det blev en flot en af slagsen, da Bror Blume tog sagen i egen hånd.

Han modtog bolden og bankede den op i nettaget fra kanten af det walisiske felt.

Der spilles returkamp om en uge i Wales, hvor Lyngby skal forsøge at gå samlet videre efter den smalle hjemmesejr i det første opgør.

Når Lyngby frem til anden kvalifikationsrunde, så venter vinderen af opgørene mellem FC Pyunik fra Armenien og Slovan Bratislava fra Slovakiet.

Også FC Midtjylland er trådt ind i kvalifikationen til turneringen torsdag, hvor Derry City fra Irland er modstanderen.

Brøndby IF skal først spille om kvalifikation fra anden runde, hvor enten Vaasa fra Finland eller slovenske NK Olimpija Ljubljana venter.

I Champions League træder FC København senere ind i anden ud af fire kvalifikationsrunder, og første modstander er MSK Zilina fra Slovakiet.

Se også: Ligger hans fremtid her? Kryptiske opdateringer fra Zlatan

9 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere