Roma i problemer mod hollændere

AS Roma leverede dominans og store tilbud i første halvleg, men blev trods dette snydt af et effektivt Feyenoord-mandskab

Colin Kazim Richards sikrede udligningen for Feyenoord i torsdagens Europa League-kamp i Rom. (Foto: AP)
Colin Kazim Richards sikrede udligningen for Feyenoord i torsdagens Europa League-kamp i Rom. (Foto: AP)

En svær opgave var i vente, da hollandske Feyenoord torsdag gæstede AS Roma i Europa League.

Gæsterne vågnede da også først for alvor efter pausen, hvor et effektivt angreb var nok til at sikre et godt udgangspunkt via 1-1 før returmødet.

Kampen startede afventende, men det var værterne, der først blev farlige. Gervinho stod fri i feltet efter syv minutter, men sparkede bolden forbi den ene opstander.

Bare to minutter efter truede Roma på ny, da Totti blev spillet fri i feltet. Den rutinerede angriber var dog for afventende.

Feyenoord havde svært ved at spille sig igennem hjemmeholdets kæder, og efter 21 minutters spil var det Roma, der kunne juble. Vassilios Torosidisfandt med sit indlæg Gervinho, der fra tæt hold sparkede værterne i front med 1-0.

Olympiakos faldt i Ukraine
Feyenoord kom bedre med kort før pausen, da Kazim Richards forsøgte sig, men måtte se sit forsøg reddet.

Fra anden halvlegs start var der længere mellem de åbne tilbud. Feyenoord skubbede dog længere frem, og det gav pote ti minutter efter pausen. Kazim Richards udnyttede en ripost tæt under mål, og udligningen var en realitet.

AS Roma virkede aggressive efter scoringen, men havde svært ved at spille sig igennem. Seydou Doumbia fik gode tilbud i de døende minutter, men kunne ikke forhindre hollænderne i at sikre sig et godt udgangspunkt med 1-1 i Rom.

Et godt udgangspunkt ude fik græske Olympiakos ikke, da Dnipro udnyttede to hurtige scoringer efter pausen. Jaba Kankava og Ruslan Rotan afgjorde opgøret med flotte træffere på blandt andet direkte frispark.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere