FC København fik torsdag aften en forfærdelig afslutning på gruppespillet i Europa League.
To røde kort og fem scoringer imod blev de hårde cifre, der sender det danske mandskab ud på sidstepladsen i sin gruppe.
Afslutningen ryster da også FCK-profilen Thomas Delaney, der erkender, at gruppespillet langt fra har været godt nok:
- Nogle gange må man se bag resultatet. Vi er nede med to mand i kampen, og så bliver det svært for os. Vi starter helt ad helvede til i anden halvleg.
Av, av, av: FCK BLÆST ud af Parken
- Vi skulle trække kampen ud, men vi var bare dårlige i dag. Planen i pausen var, at tiden skulle gå, men det lykkedes ikke, siger Thomas Delaney til Canal 9 og fortsætter:
- Det er ikke et godkendt gruppespil. Det er vel meget sigende, at det slutter på denne måde. Jeg er lidt rystet lige nu, udtaler Delaney.
FC København hentede fire points i Europa League-gruppespillet, hvor det danske hold var i aktion seks gange.