BRØNDBY (Ekstra Bladet): Han var tilfreds med det meste, Alexander Zorniger, men det vigtigste manglede. Det, der kunne have fået Brøndbys tyske træner til at smile: Et mål!
- Jeg synes, at vi skabte chancer nok. Du kan ikke forvente at få mange chancer på det her niveau. Måske 3-4 chancer, og det havde vi.
- Så ja, jeg er skuffet over, at vi ikke scorede, men det var også den eneste ting, sagde Zorniger efter nulløsningen.
Selv om Brøndby ikke fik sejren, har de nu fordelen af at kunne spekulere i udebanemål, og Brøndby-træneren er overbevist om, at én scoring i Split vil være nok:
- Hvis vi scorer ét mål – og vi er i stand til at score ét mål – så skal de score to. Og jeg tror ikke, at de laver to mål mod os.
Hajduk Split lurede på at slå kontra, og tyskeren forudser, at de vil spille på samme måde på hjemmebane.
- Jeg er sikker på, at UEFA følger sine egne regler, så de ikke har nogen fans til den kamp (Hajduk er blevet idømt til at spille én europæisk hjemmekamp uden tilskuere, red.).
- Der er ingen til at presse dem fremad, så de vil spille på samme måde. De er farlige i kontraspillet, men vi håndterede det ret godt, sagde Zorniger, der bliver tvunget til at skifte ud på én plads efter finske Arajuuris udvisning kort før sidste fløjt.
- Sammen med Röcker gjorde han det rigtig godt. Han spillede en rigtig god kamp, men det var et unødvendigt rødt kort, lød det fra den tyske træner.
Festen fusede ud på Vestegnen: Men Brøndby lever stadig i Europa
Før Europa-brag: Brøndby-hooligans i vild slåskamp med politiet
Lyngby snydt for sensationen i overtiden