Sendte sit hold i finalen: Nu er han selv smidt ud i kulden

Træner Diego Simeone går glip af EL-finalen, efter at Uefa har givet ham karantæne for dommerbrok mod Arsenal

Simeone må se langt efter finale-deltagelse. Foto: AP
Simeone må se langt efter finale-deltagelse. Foto: AP

Diego Simeone har godt med temperament, og det betaler Atlético Madrid-træneren nu en pris for.

Fredag blev Simeone idømt fire spilledages karantæne af Det Europæiske Fodboldforbund (UEFA ) for dårlig opførsel, oplyser Reuters.

Baggrunden er en episode under kampen i det første semifinaleopgør i Europa League i London mellem Arsenal og Atlético, der endte 1-1.

Her bliver Simeone bortvist i første opgør. Foto: AP
Her bliver Simeone bortvist i første opgør. Foto: AP

Brokkerier nytter ikke. Foto: Eddie Keogh/Ritzau Scanpix
Brokkerier nytter ikke. Foto: Eddie Keogh/Ritzau Scanpix
 

Her blev Simeone tidligt sendt op på tribunen på grund af et vredesudbrud mod kampens franske dommer, efter at Atléticos Sime Vrsjalko havde fået et tidligt rødt kort.

Fredag faldt straffen så fra UEFA, og Diego Simeone har allerede afsonet den første karantænedag.

Det skete torsdag aften, da Atlético med en 1-0-sejr spillede sig i Europa League-finalen, som Diego Simeone altså må overvære fra tribunen, uden at han kan have direkte indflydelse på sit hold.

Ud over karantæne fik Atlético-træneren også en bøde på 10.000 euro (cirka 74.000 kroner) af UEFA.

UEFA tildelte samtidig Atlético Madrid en bøde på 10.000 euro, efter at klubbens fans smed genstande på banen.

Finalen i Europa League spilles 16. maj, når Marseille og Atlético mødes i Lyon.

Se også: Wengers drømmefarvel smadret

Se også: Top-træner erkender: - Jeg skal forbedre mit temperament

Se også: Atlético leverer sensation efter dobbelt udvisning

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere