Shaqiri kickstartede vanvittig Celtic-Inter-kamp

Alt handlede om fart, spænding og masser af mål på Celtic Park, da skotterne tog imod Inter

Der var virkelig gang i målscoringen i Skotland, hvor Celtic og Inter mødtes i Europa League, hvor det blev uafgjort 3-3.

Målfesten blev grundlagt allerede efter fire minutter, da Xherdan Shaqiri bragte Inter foran. Den føring blev fordoblet ni minutter senere, da Palacio pludselig stod alene med bolden efter et smart hjørnespark af Inter.

Men med et trylleslag var Celtic tilbage i kampen. I minut 24 og 26 scorede skotterne, og alt gyngede med et på Celtic Park. De skulle dog komme ned igen, da samme Palacio fra før gjorde det til 3-2 til italienerne i sidste minut af første halvleg.

Se også: Lössl og Jacobsen slog Dynamo Kievs ni mand

Spillet blev ved med at være i højt gear i anden halvleg, men men her skulle man helt frem til tredje overtidsminut før der blev scoret, og her blev det til storjubel på tilskuerpladserne, da Guidetti kunne udligne til 3-3 for skotterne.

Se også: Kontroversiel Balotelli redder Liverpool

Helt så mange mål kom der ikke i Amsterdam, hvor Nicolaj Boilesen spillede hele kampen for Ajax, mens Lasse Schöne kom på banen for hollænderne i anden halvleg, da der manglede 15 minutter.

De slog polske Legia med 1-0 på mål afArek Milik, der pudsigt nok er fra Polen. Der var ikke så meget pjat med ham, da han modtog bolden på kanten af feltet midt for mål. En let vending efterfulgt af et følt skud i hjørnet og føringsmålet var på plads.

Der er returkampe om en uge.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere