Sheik gav Ståle vanvittigt tilbud: 'Det var helt sygt'

FCK-manageren fik i september et lukrativt tilbud fra en klub i De Forenede Arabiske Emirater, men gik aldrig i dialog med dem. - Lige nu er det ikke noget for mig - hverken menneskeligt eller trænermæssigt

FCK-manager Ståle Solbakken har flere gange været på træningslejr i Dubai, men har ikke lyst til at bo og træne permanent i De Forenede Arabiske Emirater. Foto: Tariq Mikkel Khan
FCK-manager Ståle Solbakken har flere gange været på træningslejr i Dubai, men har ikke lyst til at bo og træne permanent i De Forenede Arabiske Emirater. Foto: Tariq Mikkel Khan

PRAG (Ekstra Bladet): Ståle Solbakken er vant til, at der indimellem lander et trænertilbud i indbakken, og i sensommeren fik han en et mere bemærkelsesagtigt af slagsen.

En sheik ville have FCK-manageren til De Forenede Arabiske Emirater, og lokkemidlet var masser af cool cash.

Direkte adspurgt bekræfter Ståle Solbakken Ekstra Bladets oplysninger om, at han tidligere på sæsonen fik et lukrativt tilbud fra en klub i ørkenlandet.

- Ja, det er korrekt. Der kom et økonomisk helt vanvittigt tilbud, men jeg gik aldrig i dialog med dem, siger Ståle Solbakken.

Sket to gange
Da tilbuddet tikkede ind i starten af september, var han på vej på en weekendtur med sin kone, Anniken, for at fejre hendes fødselsdag.

Sheiken var klar til at sende et privat fly til Kastrup, så Solbakken straks kunne blive fløjet ned til forhandlinger.

- Det var helt sygt, smiler den 50-årige nordmand, der også for nogle år siden afviste et yderst rundhåndet trænertilbud fra Emiraterne.

- To gange er det sket. Jeg kunne måske have tjent mere på et år, end jeg har gjort hele min trænerkarriere, men det er ikke noget for mig. I hvert fald ikke nu.

Ståle Solbakken får jævnligt tilbud, men intet har for alvor fristet nordmanden. Foto: Jens Dresling
Ståle Solbakken får jævnligt tilbud, men intet har for alvor fristet nordmanden. Foto: Jens Dresling

- Du siger nu?

- Ting kan ændre sig - både i verden og for mig. Hvis tingene ændrer sig, skal jeg ikke sidde og fordømme hverken det ene eller det andet.

- Men lige nu er det ikke noget for mig - hverken menneskeligt eller trænermæssigt, siger FCK-manageren, der i februar 2017 forlængede sin aftale med FC København frem til sommeren 2021.

Andet land, samme udforinger
Der har efterfølgende været bud efter ham. Og ikke kun fra de varme lande...

Blandt kunne Ekstra Bladet efter pokalfinaletriumfen mod Brøndby i maj 2017 fortælle, at belgiske Club Brugge ville have ham.

- Der tikker jævnligt ting ind, men jeg har ikke fået noget, hvor jeg har sagt 'wauv'. Det kan godt være, at det var fra klubber, der på papiret var større end FC København.

- Men udfordringerne har været nogle af de samme som i København - bare i et andet land, siger Ståle Solbakken.

Med udfordringer mener han primært at komme i Champions League og gøre sig gældende mod klubber med langt større økonomiske muskler.

- Det har været seriøst nok fra deres (de interesserede klubber, red.) side, men jeg har ikke tænkt så meget over det.

- Der har ikke været noget, som jeg har vurderet som interessant nok, og desuden har jeg det rigtig godt i FC København, siger Ståle Solbakken, der imellem sine to perioder i hovedstadsklubben var træner i tyske Köln og engelske Wolverhampton.

Du kan naturligvis følge FCK's Europa League-opgør mod Slavia Prag på ekstrabladet.dk. Kampen sparkes i gang kl. 21.

Alexander Zorniger kæmper med at få Brøndby til at præstere i øjeblikket. Klubben er milevidt efter FCK og FCM, der er stukket af i toppen. Foto: Jonas Olufson Sport og Spil Superligaen Indefra: Superligaklub på spanden: Har ingen penge at handle for

Se også: Voldsom nedtur: Tidligere landsholdsspiller degraderet og slagter modstander

Se også: Fodboldverdenen griner ad grotesk straffespark: Hvordan kunne han dømme det

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen