Simon Kjær storspillede i europæisk danskermøde

Sevilla med Simon Kjær fra start sikrede sig et stort resultat ved at slå Lazio og Riza Durmisi med 1-0 på udebane i Europa League

Simon Kjær stod flere gange i vejen for Lazio-angriberne. Foto: Ritzau Scanpix
Simon Kjær stod flere gange i vejen for Lazio-angriberne. Foto: Ritzau Scanpix

Landsholdsanfører Simon Kjær spillede en vigtig rolle, da Sevilla torsdag aften sikrede sig en vital udesejr i danskeropgøret mod Lazio og Riza Durmisi i 1/16-finalen i Europa League.

Fra bænken kunne Riza Durmisi se sin danske kollega forhindre Lazio-holdkammeraterne i at score ved flere lejligheder allerede i første halvleg. I hvert fald indtil venstrebacken selv blev sendt i aktion kort før pausen.

Først viste Kjær sikker fysik med en kontant afvisning af Joaquin Correa tæt under mål, og senere ekspederede han bolden væk fra selve målstregen, da Adam Marusic' afslutning kun blev halvklaret af Sevillas tjekkiske keeper, Tomáš Vaclík.

I mellemtiden sørgede Kjærs offensive holdkammerater for en vigtig udebanescoring.

Efter 22 minutter kunne Wissam Ben Yedder let forværre stemningen på et bemærkelsesværdigt tomt Stadio Olimpico i Rom, da han satte indersiden på Pablo Sarabias flade indlæg tæt under mål.

Artiklen fortsætter under billedet..

Sevilla fejrer scoringen til 1-0. Foto: Ritzau Scanpix
Sevilla fejrer scoringen til 1-0. Foto: Ritzau Scanpix

I anden halvleg fortsatte Simon Kjær i rollen som bolværk fra sin position som den midterste af tre centrale forsvarsspillere, og den danske styrmand var endda tæt på at skabe ravage i Lazios straffesparksfelt i forbindelse med en dødbold.

Hverken Simon Kjær eller nogen anden spiller formåede dog at komme på tavlen i resten af kampen trods et par nærgående forsøg i begge ender, og Sevilla sikrede sig dermed et ganske glimrende udgangspunkt forud for returopgøret.

De to klubber spiller mødes igen onsdag 20. februar. Denne gang på Estadio Ramón Sánchez Pizjuán i Sevilla.

Riza Durmisi blev sendt på banen efter 44. minutter. Foto: Ritzau Scanpix
Riza Durmisi blev sendt på banen efter 44. minutter. Foto: Ritzau Scanpix
 

Se også: Eriksen får ros fra uventet side: Sammenlignes med verdens bedste

Se også: Dolberg indrømmer: Gik efter karantæne til Real-stjernen

Bubacarr Trawally indbringer Vejle en kæmpe millionsum, selv om angriberen aldrig har repræsenteret klubben. Foto: worldfootball.net Sport og Spil Superligaen Indefra: Tjener boksen på mystisk spiller

2 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere