Simon Kjær vinder danske profilers Europa League-duel

Nicolai Jørgensen og Feyenoord led et sjældent nederlag, da hollænderne tabte 0-1 til Fenerbahce.

Fenerbahce og Simon Kjær vandt 1-0 over Feyenoord i torsdagens opgør i Europa League. Foto: AP/Emrah Gurel
Fenerbahce og Simon Kjær vandt 1-0 over Feyenoord i torsdagens opgør i Europa League. Foto: AP/Emrah Gurel

Nicolai Jørgensen og Feyenoord er alligevel ikke helt uovervindelige.

Efter en kanonstart på sæsonen med ni sejre på stribe gik det galt for Feyenoord, da Rotterdam-klubben torsdag aften besøgte Fenerbahce og tabte 0-1 i Europa League.

Dermed var det landsholdsanfører Simon Kjær, der vandt den danske duel mod angriberen Nicolai Jørgensen. Gruppe A er nu helt åben efter Manchester Uniteds samtidige sejr over Zorya fra Ukraine.

Fenerbahces sejrsmål blev sat ind af Emmanuel Emenike. Efter 18 minutter snød han Feyenoords målmand, Brad Jones, med en hård og meget præcis afslutning fra en position til højre for målet.

I en jævnbyrdig og ret chancefattig kamp lykkedes det tyrkerne at forsvare forspringet og hente tre dyrebare point. Det bringer dem til tops i gruppen.

Feyenoord tilspillede sig kun få muligheder mod Simon Kjær og kollegerne i det tyrkiske forsvar.

Veteranen Dirk Kuyt fik en pæn chance kort efter pausen. Men hans halvdårlige forsøg blev reddet af Volkan Demirel i målet.

Dermed led Feyenoord det første pointtab siden Super Cup-kampen mod PSV Eindhoven i slutningen af juli.

Hollænderne har ligesom Manchester United tre point i gruppen, som Fenerbahce fører med fire.

Zlatans sejrsmål sender United tilbage på Europa-sporet

Daniel Wass brillerer med mål og oplæg i Celta-sejr

Dansk kæmpetalent bomber IGEN for Ajax

Seneste nyt

Ekstra Bladet har givet statsministeren en lys idé

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.