Skæbneaften for danske klubber: FCK kan score 75 millioner

FCK har udsigt til stor belønning for de internationale resultater de seneste ti år - For FC Midtjylland står der 65 mio. kr. på spil, som et europæisk gruppespil vil udløse

N'Doye's mål gennem tiderne kan blive mange penge værd for københavnerne. Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix.
N'Doye's mål gennem tiderne kan blive mange penge værd for københavnerne. Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix.

I sine forventninger til 2018 har Parken Sport & Entertainment budgetteret med et gruppespil i Europa League og anslår, at det vil indbringe koncernen omkring 75 mio. kr.

De helt store penge er stadig i Champions League, men Europa League er blevet økonomisk mere attraktiv for klubberne.

Tidligere kunne FCK som tommelfingerregel håbe på omkring 50 mio. kr. ved deltagelse i Europa Leagues gruppespil, men nu er der endnu flere penge i spil, og som noget helt nyt får klubben glæde af mange års fine præstationer i Europa.

15 pct. af pengene – i alt ca. 626 mio. kr. – bliver distribueret ud fra UEFA nye 10. års koefficient-rangliste. 

De 48 deltagerne klubber i gruppespillet bliver rangeret efter deres placering på listen. Nummer 48 får én aktie à ca. 530.000 kr., nummer 47 to aktier osv.

Det vil sige, at der er mellem en halv mio. kr. og 25,5 mio. kr. til de 48 klubber.

22 mio. kr. i startpenge
FC København ligger efter mange flotte sæsoner aktuelt nummer 43 på UEFA’s 10. års-rangliste.

Men da mange af klubberne foran dem er i Champions League, vil de i givet fald ende i den øvre halvdel og kan ende i niveauet 17-18 mio. kr. alene på den konto.

FC Midtjylland ligger nummer 161 og Brøndby nummer 222 og vil havne i den kedelige ende rent pengemæssigt, hvis de skulle kvalificere sig til gruppespillet.

De vil dog kunne glæde sig over, at alle klubber får næsten 22 mio. kr. alene i startpenge, og derudover er der betydelige indtægter fra den såkaldte market pool.

30 pct. af Europa League-pengene (i alt 1,25 mia. kr.) ligger i den, men det er på forhånd svært at spå, hvor meget de danske klubber vil score fra den kasse.

Det afhænger af flere forskellige faktorer, såsom hvor mange danske hold der skal dele puljen og sidste sæsons meritter i både Europa League og Superligaen.

Skulle det ikke lykkes FC København at fuldbyrde overraskelsen og sende Atalanta ud af Europa League, er trøstepræmien ikke stor.

De eliminerede klubber i playoff-runden må nøjes med 2,25 mio. kr.  

Sådan er pengene i Europa League gruppespillet

Startpenge: 21,75 mio. kr.

Sejr i gruppespillet: 4,25 mio. kr.

Uafgjort i gruppespillet: 1,4 mio. kr. (derudover fordeles 1,4 mio. kr. blandt gruppens hold efter antal sejre)

Koefficient-rangering: 0,5-25,5 mio. kr.

Market pool: 20-25 mio. kr. (anslået)

Gruppevinder + bonus for 1/16-finale: 11,2 mio. kr.

Nummer 2 i gruppen + bonus for 1/16-finale:  7,45 mio. kr.

 

 

 

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

FCM har smidt et vanvittigt lavt bud på Brøndbys Simon Tibbling, men det kan stige til rekordhøjder. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Superligaen indefra: Tibbling kan blive rekorddyr FCM-spiller

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix. Sport og Spil Panik før lukketid: Det skal FCM gøre, før vinduet lukker

Se også: Griner med på Brøndby-stikpille: - Vi skal nok overhale dem

84 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere