Claus Steinlein og resten af kræmmer-pakket fra Heden havde da spyttet i poten og stukket den frem på rekordtid, hvis nogen havde tilbudt FC Midtjylland en uafgjort i Lissabon på forhånd.
Men det er bare så forbandet, når man lukker et mål ind i kampens absolut sidste aktion. Særligt når det koster en stærkt overraskende og meriterende sejr.
- Lige nu fylder skuffelsen langt mere end glæden. Vi var så tæt på at skabe noget virkelig stort, og vi havde endda fortjent det. Men når vi lige har sovet på det hele, så går det nok op for os, at det er et okay resultat at tage med hjem, sagde Stefan Gartenmann, der spillede en brandkamp i midterforsvaret.
- Men jeg synes faktisk, at vi havde chancer til mere, efter vi kom foran. Jeg ved godt, de også havde lidt, men det var ikke meget, de testede Lössl. Jeg var i hvert fald positivt overrasket over, hvor godt vi var med hele kampen.
Mega bittert
Stefan Gartenmann blev bakket op af kollegaen i centerforsvaret og vikarierende anfører Henrik Dalsgaard.
- Det er da mega bittert, at vi gav dem et mål til slut. Det må ikke ske. Jeg synes, vi spillede en rigtig god kamp, og vi kæmpede for at holde fast, og synes egentlig vi var i nogenlunde kontrol. Men okay, begge hold havde chancer, og resultatet var måske fair nok, sagde Dalsgaard.
Læs Ekstra Bladets karakterer til FCM-spillerne her.
Drømmedebut da FCM blev dukket i overtiden
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Lars Lilholt har muligvis inspireret flere unge Silkeborg-spillere til at få den karakteristiske frisure med langt hår i nakken. Hør sangerens egen vurdering i 'Sladderligaen' herunder eller i din podcast-app.