Skuffet Ståle vil ikke kritisere Okore

- Han er en del af holdet, og nederlaget til Ajax handler ikke om et par enkelte spillere, siger nordmanden

Jores Okore havde en skidt aften i Amsterdam. Foto: AP
Jores Okore havde en skidt aften i Amsterdam. Foto: AP

AMSTERDAM (Ekstra Bladet): Sæsonens 16. europæiske opgør blev også det sidste for FCK, og en af forklaringerne på den til tider usammenhængende indsats sad karantæneramt oppe på tilskuerpladserne.

Mathias Zanka Jørgensens advarsel for en uge siden kostede en tur i UEFA’s straffeboks, og i stedet fik Jorés Okore en halvleg, han formentlig aldrig vil glemme – selv om den bomstærke forsvarer nok har lyst til det.

Men Ståle Solbakken ville efterfølgende ty til kassen med personalemæssige undskyldninger:

- Nej, han er en del af holdet. Vi skal klare os på en holdpræstation, det handler ikke om et par enkelte spillere, siger Ståle Solbakken efter nederlaget til Ajax Amsterdam.

- Vi åbner godt, men de får et mål på et uheldigt tidspunkt, hvor vi ellers er i god kontrol. Derfra åbner kampen, og der er de meget bedre end os, erkender Ståle Solbakken over for Kanal 6.

Nordmanden erkender, at FCK, der hjemme i Superligaen er sikkerheden selv, i perioder forekom lettere shaky på Amsterdam Arena.

- Jeg tror, at mange af mine spillere nok føler, de ikke har den bedste dag med bolden. Vi laver mange tekniske fejl og fandt ikke rytmen, siger Ståle Solbakken.

- Målet til 2-0 falder jo på et straffespark, som er helt unødvendigt at lave, det kan alle se, siger Ståle Solbakken, der om nogle dage måske kan glæde sig over endnu et flot togt ud i Europa.

- Altså, lige akkurat nu er det svært, men det er da rigtigt, at det har været en af de bedste kampagner i FCK’s historie, siger cheftræneren efter det europæiske exit.

FAKTA: Disse hold er i kvartfinalerne i Europa League

Efter torsdagens kampe er otte hold videre til kvartfinalerne i fodboldens Europa League.

Her er de otte hold, der er med i lodtrækningen fredag:

Beşiktaş (Tyrkiet).

Celta Vigo (Spanien).

Genk (Belgien).

Anderlecht (Belgien).

Ajax (Holland).

Manchester United (England).

Lyon (Frankrig).

Schalke 04 (Tyskland).

Kilder: uefa.com

Se også: Wauw, han er god: Ydmygede Okore

Se også: FCK stillede træskoene i Amsterdam

Se også: FCK-nedtur: Fire ramte bunden

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen