SLUT: FCK i europæisk skuffelse

William Kvist er for første gang siden tilbagekomsten til FC København tilbage i startopstillingen

TELIA PARKEN (Ekstra Bladet): Om det var målet mod SønderjyskE, der gjorde det, eller om det er et udslag af Ståle Solbakkens ofte mere kompakte opstillinger i europæiske turneringer, skal være usagt.

Se det sjældne Kvist-mål her:

Men faktum er, at William Kvist for første gang siden tilbagekomsten til FC København er at finde i startopstillingen, når københavnerne torsdag klokken 19.45 tager imod tjekkiske Jablonec i Europa League.

Den tidligere anfører afløser mere eller mindre direkte højrefløjen Kasper Kusk i startopstillingen, mens yderligere to centrale midtbanespillere - Daniel Amartey og Thomas Delaney - er at finde i opstillingen. Det betyder formentlig, at Thomas Delaney rykker ud på højre kanten.

I centerforsvaret er Mikael Antonsson tilbage som makker til Mathias Zanka efter en mindre skade, og ligeledes er målscoreren fra Tjekkiet, Benjamin Verbic, tilbage efter et lyskeproblem, der holdt ham ude mod SønderjyskE.

Se også: Kæmpe omvæltning for FCK's kanonskytte

FCK vandt den første kamp med 1-0 og skal således blot bruge et uafgjort resultat for at spille sig videre til playoff-runden i Europa League.

FC København (4-4-2): Stephan Andersen - Peter Ankersen, Mathias Zanka Jørgensen, Mikael Antonsson, Ludwig Augustinussen - Thomas Delaney, William Kvist, Daniel Amartey, Benjamin Verbic - Nicolai Jørgensen, Federico Santander

Bænken: Kim Christensen, Christoffer Remmer, Tom Høgli, Per Nilsson, Kasper Kusk, Marcin Pourié, Brandur Henriksson

FK Jablonec: Hruby, Hübschman, Pernica, Novak, Crnkic, Wagner, Karavaev, Benes, Gregus, Pospisil, Masopust

1 af 3 
2 af 3 William Kvist scorede i FCK's seneste kamp i SønderjyskE, og nu er den tidligere anfører tilbage i startopstillingen til aftenens kamp i Europa League. (Foto: Anders Brohus)
3 af 3 
198 kommentarer
Vis kommentarer