Ståle advarer: Ingen walkover

Hverken HJK Helsinki eller Riga FC er nogen walkover, advarer FCK-manager Ståle Solbakken

Ekstra Bladets sportschef Allan Olsen vurderer FCK's indsats.

Skuffelsen var ikke til at tage fejl af blandt spillere og trænere i FC København efter nederlaget i straffesparkskonkurrencen til Røde Stjerne i Champions League-kvalifikationen tirsdag aften.

Det bliver ikke til fodbold på øverste hylde i denne omgang for københavnerne, men der er stadig en chance for et gruppespil.

Besejrer FCK vinderen af opgøret mellem HJK Helsinki og Riga FC, får FCK en plads i Europa League.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Nu skal holdet samles op, inden det gælder to vigtige EL-kampe. Foto: Lars Poulsen
Nu skal holdet samles op, inden det gælder to vigtige EL-kampe. Foto: Lars Poulsen
 

Det bliver spillerne nødt til at vende fokus mod, understreger midtstopperen Victor Nelsson.

- Nu kan vi være kede af det og være skuffede, og så må vi se videre. Vi har stadig en Superliga og en Europa League i næste uge.

- Alle vil selvfølgelig helst i Champions League, men vi er alle sammen klar over, at det er svært at komme dertil. Det er ikke umuligt, vi kunne sagtens være gået videre i dag (tirsdag, red.) og mod Young Boys, men når det kommer ud i et straffesparksdrama, er det fifty-fifty, konstaterer Nelsson efter nederlaget.

Om det bliver finske HJK eller lettiske Riga, afgøres torsdag aften i Helsinki efter 1-1 i første kamp.

Men uanset hvilket hold det bliver, skal FCK berede sig på hård modstand, mener FCK-manager Ståle Solbakken.

- Det er ikke nogen walkover, selv om vi skal møde et finsk eller lettisk hold. Hvis vi skal til Finland, bliver det på kunstgræs, og de slog Røde Stjerne på hjemmebane og holdt dem langt hen ad vejen i den første kamp.

- Nu skal vi grave os op igen og vise, at vi ikke hænger med kasketten. Vi har ikke haft modgang endnu. Selv om vi har seks-syv nye i startopstillingen, er det kørt på skinner, siger Solbakken.

Nederlaget tirsdag aften - om end det ikke var i ordinær spilletid - var det første i denne sæson for FC København, der havde vundet syv af sine otte første kampe forinden.

Når FCK frem til gruppespillet i Europa League, vil det være klubbens 13. europæiske gruppespil på 14 sæsoner.

Jonas Wind ærgrer sig efter det spark, der sendte FCK ud af Champions League-kvalifikationen. Foto: Lars Poulsen FC København - 14. aug. 2019 - kl. 06:27 Brændte som den sidste i bizart straffe-drama: - Føler mig ikke som skurken

FC København - 13. aug. 2019 - kl. 23:48 Ståle efter stort drama: Bizarre straffespark

Viktor Fischer havde ikke sin bedste dag for FCK. Foto: Lars Poulsen Allan Olsen - 13. aug. 2019 - kl. 23:12 Efter kæmpe FCK-nedtur: N'Dumt!

Jonas Wind brændte det sidste straffespark. Foto: Lars Poulsen FC København - 13. aug. 2019 - kl. 23:08 GIGA-drama! FCK tabte efter 22 straffespark

63 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere