Ståle ændrede i sidste øjeblik: - Ham havde jeg ikke nogen god følelse med

Nordmanden forklarer, hvorfor N'Doye blev sat til at sparke straffespark - selv om han på forhånd var valgt til sjette-skytte

Ståle Solbakken i fornem sparketeknik - som hos fire af de fem skytter, han pegede på i afslutningen. Foto: Lars Poulsen
Ståle Solbakken i fornem sparketeknik - som hos fire af de fem skytter, han pegede på i afslutningen. Foto: Lars Poulsen

- Jeg tror, det her kan måle sig med det meste af det største, vi har gjort i FCK’s historie. Vi spiller med et italiensk top-6 hold og slår dem over to kampe – to meget forskellige typer opgør, siger en euforisk Ståle Solbakken efter den samlede triumf mod Atalanta.

- Vi spiller en kamp, hvor de jo er bedre end os, men hvor vi har en plan og et boksspil, der tvinger dem til at afslutte udefra, og de har reelt kun to rigtigt, rigtigt store chancer, som de måske nok skal score på. I dag er der perioder, hvor de er bedst og andre, hvor vi er det. Vi må være ærlige at sige, at de har en chance eller to flere end os, men på mange parametre spiller vi lige op med dem, siger nordmanden.

- Jeg må bare sige, at mentaliteten og den der europæiske… Altså, vi spiller på et niveau, hvor vi ikke er dagligt. Du må ikke lave fejl, og samtidig skal du turde at give lidt ekstra. Det er en svær balance. Vi står distancen over 120 minutter mod Atalanta.

- Hvad tænker du, da du vælger dine fem straffeskytter – og rækkefølgen af dem?

- De var meldt, og så havde Andreas Bjelland en dårlig følelse, så han blev byttet ud med N’Doye. Bjelland var nummer fire til at sparke, og N’Doye var oprindeligt nummer seks, men Bjelland var så stiv og havde så tunge ben, at det blev N’Doye, forklarer Ståle Solbakken.

- Jeg har set ham tage straffespark, og ham havde jeg ikke nogen god følelse på – de andre fire var jeg stensikker på. Jan Gregus kan sparke 10 af 10 ind, Pieros er jeg stensikker på, at Vavro har nerver af stål, han er iskold: ’Jeg vil gerne tage nummer fem,’ sagde han, og så kan jeg kun sige: ’Jamen, der ER sat på nummer fem, haha.’

- Robert Skov var jo bare uheldig mod Brøndby. Han har jo taget straffe i al sin tid, så jeg var rimeligt sikker på, at vi ville score på fire af fem – jeg var usikker på én, og han bummede, haha.

- Og Jesse Joronen…

- Det er jo synd for Cornelius i betragtning af den situation, han er i. Men vi har jo set ham sparke i det hjørne før, så det er et godt job af Kim Christensen.

Denis Vavro har lige sparket. Reaktionen afslører vist med al tydelighed, hvordan det gik, da den slovakiske jernmand havde fyret sit forsøg af. Foto: Lars Poulsen
Denis Vavro har lige sparket. Reaktionen afslører vist med al tydelighed, hvordan det gik, da den slovakiske jernmand havde fyret sit forsøg af. Foto: Lars Poulsen

- Ville du have valgt Corner til det sidste, hvis du var hans træner?

- Ja, Corner har sparket mange for mig, og han har en psyke af stål. Livet går videre for ham. Han får en gang spaghetti i morgen, og så går livet videre, siger en lattermild FCK-træner, der sender en del af æren i retning af tredje-keeper Kim Christensen.

- Det er Kim, der har gjort forarbejdet i forhold til, hvor de sparker. Du skal vide, at Gomez har bummet sine sidste tre spark.

- Vavro…

- Han er jo en vild mand! Han er en type, der ikke frygter noget – han tager nogle gange måske lidt for store chancer, men det her har jo på mange måder været hans kvalifikation i forhold til sparkene i Sofia og mod det finske hold.

FCK har budgetteret med europæisk gruppespil, og Ståle Solbakken har nok engang leveret varen i forhold til det, han egentlig mener er en meget optimistisk tilgang til den metier – foretaget ved skrivebordene.

- Det er jo egentlig idiot at budgettere med. For det er det en helt sindssyg præstation, at en skandinavisk klub kommer i gruppespil i 12 af de sidste 13 sæsoner! Altså, der er ingen, der fatter, hvor stort det er. Det er en over-præstation af dimensioner. Det er helt sygt. Bare se de hold, der har gjort det samme… Der er næsten ingen, vel kun 10-12 hold i hele Europa, der har været så konstante.

- Hvor meget af dette er din skyld?

- Mmmh… Jeg kan sige det, at jeg er træner for at spille international fodbold – ikke for at spiller Superliga, siger Ståle Solbakken.

Der kommer ikke nyt blod til FCK-truppen tæt på vindues-smækning trods triumfen.

- Vi har prøvet heftigt at få en spiller til, men det er ikke lykkedes. Vi har strukket os langt, men det gik ikke. Vi havde en god følelse for en to-tre dage siden, men den er død, siger nordmanden, der dog er i markedet for yderligere en keeper:

- Vi skal have en tredje-keeper. Vi kan ikke have Kim Christensen på den plads, så det er det eneste – og det bliver svært på nuværende tidspunkt. Bashkim Kadrii forsvinder, men ellers holder vi på resten. Vi køber ikke bare for at købe.

Se også: Hylder formidable FCK: Her er de enestående

Se også: Efter stort straffe-drama: FCK leverede overraskelsen

Se også: Selskabet bag FCK taber kvart milliard

11 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere