Ståle flad af grin over tåbeligt spørgsmål

Russisk journalist fik i uheldigt samarbejde med tolken til FCK’s pressemøde cheftræner Ståle Solbakken til at bryde ud i latter

FC Københavns cheftræner, Ståle Solbakken. Arkivfoto: Philip Davali
FC Københavns cheftræner, Ståle Solbakken. Arkivfoto: Philip Davali

SKT. PETERSBORG (Ekstra Bladet): Der er ikke meget spræl i pressemøder før de store klubkampe i europæisk regi. Altså medmindre en José Mourinho eller andre fyrige typer begynder at skælde og smælde.

Ellers foregår det ofte i gabende, langsomme tempi med floskler af spørgsmål og svar, der mest synes at komme til live for at få tiden til at gå.

Nogenlunde sådan var seancen torsdag eftermiddag, hvor Ståle Solbakken i selskab med Carlos Zeca tog imod såvel russiske som danske journalister.

Det begyndte med den norske managers vurdering af morgendagens modstander, Zenit Skt. Petersborg, og der kom nogle (efter omstændighederne) fine svar, der blev griflet ned.

Men hvor journalister og fodboldfolk sad relativt afslappet og spurgte og svarede, var situationen anderledes for dagens tolk på podiet.

'Der er meget på spil'
Han oversatte løbende russiske spørgsmål til engelsk, ja han pralede endda med at kunne begå sig på dansk, hvilket han skrantende fik prøvet af i et par omgange. Men den sad ikke i skabet hver gang.

Som da en russisk journalist ville vide, om Ståle Solbakken mener, at der er meget på spil i kampen…

FC Københavns cheftræner, Ståle Solbakken. Arkivfoto: Philip Davali
FC Københavns cheftræner, Ståle Solbakken. Arkivfoto: Philip Davali
 

Ståle kiggede vantro på først tolken og siden manden nede i salen. Så smilede han. Og endelig begyndte han at grine.

- Jaaa, kom det drevent og afslappet på norsk. – Det er rigtigt. Der er meget på spil, sagde han og grinede videre.

Hvorvidt journalistens intention rent faktisk var at stille netop det spørgsmål med vel nok efterårets mest indlysende svar – på tværs af alle grænser i verden – blev desværre ikke opklaret.

Vedkommende fik dog lov at stille et uddybende spørgsmål: Om der var tale om efterårets mest vigtige kamp for FCK.

Så grinede Solbakken igen.

- Jovist. Ja, sagde han og spurgte tolken, der lettere desperat forsøgte at afkode spørgsmålet fra salen og sin egen oversættelse og finde svaret på, hvorfor det nu også var så sjovt.

- What do you think, spurgte Solbakken så tolken, der blot blev endnu mere forvirret.

Sjovt at være i live
Gudskelov, fristes man til at sige, kom der mere struktur på resten af spørgerækken. Vedkommende nede bagved holdt troligt sin mund, mens et andet spørgsmål lød på, om resultatet af kampen vil have en effekt på Ståles syn på efteråret som helhed.

- Det vil da være ekstra positivt med et godt resultat. Vi har reelt set kun spillet en kamp i Europa League, der ikke var så god, sagde han med henvisning til nederlaget hjemme til Slavia Prag.

- Det er sjovt at være i live til den sidste kamp. Men uanset resultatet vil vi være tilfredse generelt, sagde han.

FC København er i problemer inden kampen i Gruppe C. Sætter det danske hold point til mod russerne, er sandsynligheden for videre avancement meget lille.

Går Slavia Prag samtidig hen og får point mod Girondins de Bordeaux, er FCK ude inden det sidste opgør mod franskmændene.

Nicklas Bendtner og Rosenborg fik røvfuld af Red Bull Salzburg torsdag aften. Foto: Ritzau Scanpix Europa League - 9. nov. 2018 - kl. 09:30 Bendtner-kritik efter voldssag: 'Har skabt irritation'

Se også: FCK tager sjældent skridt: 'Helt uacceptabelt'

Se også: William Kvist: Sådan er mit nye job

Skilsmissen mellem Morten Wieghorst og AaB var uundgåelig. Foto: René Schütze Sport og Spil To nøgle-løfter ødelagde alt: Derfor var Wieghorst-fyring uundgåelig

Awer Mabil (45) har været efterårets artige overraskelse i Superligaen. Foto: Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix Sport og Spil Kæmpe kåring: Her er Superligaens stjerneskud og skuffelser!

FCK-tilhængeren Jonas Wind jubler efter den sejr på Brøndby Stadion, som han sikrede klubben i begyndelsen af november. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Sport og Spil FCK-tilhængeren der selv blev spiller

37 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere