Torsdagens returopgør mod Sant Julia lå lige til højrebenet for storfavoritterne fra Randers FC, der tog imod det i Danmark ukendte hold fra Andorra i det sidste af to Europa League-kvalifikationsopgør.
Randers-mandskabet indkasserede to røde kort i den første kamp på udebanen i Andorra, men på trods af to mand i undertal formåede de alligevel at hive en 0-1-sejr hjem.
Derfor tydede aftenens kamp på en ren walkover for et fuldtalligt Randers-mandskab, og det blev da også til en 3-0-sejr til Colin Todds tropper, men miniputterne fra Andorra gav de lyseblå Randers-spillere en hårdere kamp end forventet.
Svenske Mikael Ishak kunne ellers have sendt Randers på sejrskurs efter bare ni minutter, da han fik straffe efter at være blevet fældet i feltet.
U21-stjerne brænder straffe for Randers
U21-spilleren kunne dog ikke udplacere Sant Julia-keeperen Jesús Coca, og der skulle derfor gå hele 41 minutter, før det nærmest ugidelige Randers-mandskab fik prikket hul på boblen, da Mustafa Amini efter et flot træk i feltet lagde bolden op i højre hjørne af nettaget til føringen 1-0.
Amini bringer Randers på 1-0
Det blev kampen dog ikke mere spændende af. Randers sjuskede i afleveringerne og løb i Sant Julias offside-fælder utallige gange.
Edgar Babayan og Mikael Ishak satte dog punktum for det hårdt-kæmpende Andorra-mandskabs chancer for videre avancering i Europa League, da de scorede til henholdsvis 2-0 og 3-0.
Edgar Babayan scorede på et flot frisparksmål efter 71 minutter og Mikael Ishak forøgede føringen til 3-0 i de døende minutter af overtiden.
Dermed blev Sant Julia sendt på flyet hjem med et 0-3-nederlag i bagagen, og Randers kan se frem til næste runde i Europa League mod dansker-klubben’ Elfsborg, der har målmanden Kevin Stuhr-Ellegaard på spillerkortet. Svenskerne vandt torsdag 5-0 over finske FC Lahti. Samlet er de videre med 7-2.
En noget hårdere modstander end miniputterne fra Andorra, så man må håbe, at Colin Todd’s tropper stepper op inden da.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.