Sur Ståle: Vi deltog ikke i festen

- Jeg var ikke tilfreds med præstationen offensivt, men sagde tillykke til spillerne i et tonefald, hvor de ikke var i tvivl om min skuffelse, sagde Ståle Solbakken

Highlights: FCK sikrer videre avancement i Europa League trods snævert nederlag til Malmö FF. Video: Discovery Networks Danmark.

PARKEN (Ekstra Bladet): Ståle Solbakken var afdæmpet og meget skuffet, selv om FC København gik videre til forårets 1/16-finaler i Europa League, selv om de tabte 0-1 til Malmö FF.

- Jeg var ikke tilfreds med vores præstation. Det fortalte jeg spillerne i et tonefald, så de ikke var i tvivl. Vi havde alt for lidt offensivt power. Det her var klart vores dårligste kamp offensivt i gruppespillet.

- Rammerne var flotte, og vi havde inviteret til fest, men deltog ikke i den, som Ståle Solbakken formulerede det.

Viktor Fischer var en af de offensive spillere, der præsterede under niveau for FCK. Ståle Solbakken var skuffet over FCK,. slet ikke deltog i den fest, som de havde indbudt til i Parken. Foto: Lars Poulsen.
Viktor Fischer var en af de offensive spillere, der præsterede under niveau for FCK. Ståle Solbakken var skuffet over FCK,. slet ikke deltog i den fest, som de havde indbudt til i Parken. Foto: Lars Poulsen.

Der skulle et schweizisk 1-1 mirakel i Ukraine til at sende FC København videre på den europæiske scene for sjette gang fra gruppespillet.

FC København er med på mandag, når der trækkes lod til 1/16-finalerne i Europa League.

0-1 Nederlaget til Malmö FF betyder, at FCK sender gruppens førsteplads direkte i hænderne på svenskerne. Mandag trækkes der lod til forårets kampe, hvor FCK kan møde en af gruppevinderne eller en af de fire bedste tre’er der kommer med fra Champions League (Red Bull Salzburg, Ajax, Inter og Benfica)

Andenpladsen i gruppen betyder samtidig, at FCK skal spille hjemmekamp i Parken 18. februar. Returkampen spilles 25. februar.

- Når vi spiller på hjemmebane, skal vi præge kampen mere offensivt. Kun Rasmus Falk leverede en tilfredsstillende præstation med temposkift. Resten i offensiven præsterede under niveau, mente Ståle Solbakken, der dog kunne glæde sig en smule over udsigten til forårsbold i Europa for FCK.

- Når vi har lagt skuffelsen til side, er det godt for selvforståelsen. Vi har noget at glæde os til i februar. Og som jeg sagde til Lars Seier (en af hovedaktionærerne), så giver det også ti mio. kr. i kassen, smilede Ståle Solbakken, der kunne glæde sig over en ekstra hviledag før sæsonens sidste kamp mandag mod OB.

- Programudvalget må have haft julefrokost, da de gav os en ekstra fridag til den kamp, konstaterede han tørt.

Ser ud til at ryge ud
Midt i succesen ser Uwe Rösler, Malmös træner, ud til snart at være fortid i klubben.

Han virkede afklaret med, at han formentlig en af de kommende dage er fortid som cheftræner for klubben.

På det direkte spørgsmål om han er træner for Malmö i den kommende sæson, sagde han:

- Der vil ske noget de kommende dage. Vi får se. Ikke i aften nu glæder vi os over, at Malmö er gået videre, sagde han og gav en krammer til den journalist fra Expressen der torsdag afslørede, han er på vej mod en fyreseddel.

Sådan gjorde FCK'erne det i Parken

Karl-Johan Johnsson 4

Guillermo Varela 3

Sotirios Papagiannopoulos 4

Andreas Bjelland 4

Pierre Begtsson 3

Robert Mudrazija (46) 1

Rasmus Falk 5

Nicolaj Thomsen (80) 3

Viktor Fischer 3

Pieros Sotiriou 3

Dame N’Doye 2

(46) Carlo Holse 3

(80) Michael Santos UB

(84) Karlo Bartolec UB

Ståle Solbakken 3

Ekstra Bladets karakterskala går fra 0-6.

Se også: Arsenal slider sig videre fra dramatisk EL-gruppe

94 kommentarer
Vis kommentarer