Svensk ønskelodtrækning: Giv os dansk hold, men ikke FCK

IFK Göteborg vil helst møde hold fra Estland, Letland, Litauen - eller Danmark i Europa League

IFK Göteborg har dansk modstand som et ønske til dagens Europa League-lodtrækning, men man vil ikke møde FCK (Foto: Jens Dresling)
IFK Göteborg har dansk modstand som et ønske til dagens Europa League-lodtrækning, men man vil ikke møde FCK (Foto: Jens Dresling)

Mandag er der lodtrækning til de første to runder i Europa League. Brøndby og Randers træder ind i 1. runde, mens FC København spiller med fra runde to

Også IFK Göteborg træder ind i 2. runde, og her er man slet ikke bekymrede, hvis det bliver dansk modstand. Faktisk er det et af ønskerne på linje med klubber fra Estland, Letland og Litauen.

- Vi håber på, at det bliver et hold med en behagelig rejsetid. Måske i Baltikum eller Danmark, siger Göteborg-direktør Martin Kurzwelly til Expressen.

Se også: Brøndby-ejers plan: Troels skal finde guldnøglen

Det er dog ikke alle danske hold, svenskerne håber at trække.

- Vi håber at undgå tophold som FC København, Rosenborg, Legia Warszawa eller West Ham. Dem vil vi hellere møde længere fremme, siger Kurzwell.

Han afslører dermed indirekte, at det er klubber som Randers og Brøndby, som man har som ønskemodstandere på linje med eksempelvis litauiske FK Trakai, estiske JK Sillamäe Kalev og lettiske FK Spartaks Jarmala.

Se også: Ærlig Brøndby-formand: Vi kan slet ikke følge med FCK og FCM

Såvel Göteborg som de danske klubber kan se frem til en pæn økonomisk succes ved at deltage i Europa League-kvalifikationen.

- Der er højere præmiepenge i år, og selv hvis vi skal flyve til udekampen, så bliver det en million kroner i gevinst, siger Kurzwelly.

Deltagelse i 1., 2. og 3. kvalifikationsrunde skulle hver give halvanden million kroner i udbetaling, og dertil kommer indtægter fra tilskuere. De helt store penge i Europa League kommer dog først, hvis man passerer playoff-runden (fjerde kvalifikationsrunde) og dermed ender i gruppespillet.

Lodtrækningen til Europa Leagues første runde med Brøndby og Randers finder sted klokken 13.00 i dag, mens der trækkes lod til 2. runde klokken 14.30, hvor både Brøndby, Randers og FC København er med i bowlen. Senere på formiddagen bliver klubberne inddelt i grupper med mulige modstandere.

Allerede 12.00 trækkes der lod til Champions League-kvalifikationens 1. og 2. runde, hvor FC Midtjylland spiller med.

Thomas Frank nedtoner forventningerne til Brøndby før den nye sæson. Han fokuserer mere på, at holdet skal forbedre sig i håbet om at komme tættere på FCK og FCM. (Foto: Lars Poulsen) Sport og Spil Franks fem største udfordringer: Guldet taler ingen om

Sådan så det ud, da Brøndby blev ydmyget i Europa League-kvalifikationen sidste år:

26 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere